Etablering af kløvergræs

Af planteavlskonsulent Anders Spanggaard, Agri Nord

Etablering af kløvergræs til efteråret er på sin vis mere en sommeropgave og derfor allerede nu noget vi skal kigge på her medio august, herunder er en liste med  græsarternes senest ønskede såtid.

Det er ofte en udfordring at få markerne klar til etablering på dette tidspunkt og det kan derfor være fristende at omlægge græs til ny græs, men det er omfattet af mange regler herunder de vigtigste:

  • Man må som hovedregel ikke omlægge græs efter 1 juni til 1 februar
  • Der må omlægges frem til 15 august hvis det omlægges til fodergræs, vinterraps ell. grønkorn med græsudlæg
  • Undtagelsesbrug / 2,3brug må kun omlægge fra 1 marts til 1 juni.
  • Lerjorde JB 7-9 er undtaget fra 1 nov.

 

Dæksæd

Udlæg med dæksæd anvendes ved sen såning (20. august-6. september), og hvor der er

  • risiko for sandflugt
  • tørt
  • vanskeligt at lave et godt så bed i f.eks. meget svær lerjord.

 

Typer af dæksæd og udsæds mængde:

  • Vinterhvede, der høstes grønt, er velegnet på alle jordtyper. Udså 30-40 kg pr. ha.
  • Vinterbyg, der høstes grønt, er mindre egnet på grund af generende genvækst efter 1. slæt. Udså 40 til 60 kg pr. ha.
  • Vinterrug, der høstes grønt, er velegnet på lettere jordtyper og hvis der er brug for en tidlig produktion om foråret. Udså 40 kg pr. ha.
  • Vintertriticale bør kun anvendes, hvis arealet præges af kraftig manganmangel i efteråret. Foderværdien er lavere end i vinterhvede. Udså 60 kg pr. ha.

Såteknik

Såning af kløvergræs er altid en udfordring lige meget hvilken såmaskine man kører med.

De små kløverfrø kommer ikke frem hvis de bliver sået under to centimeters dybe, og det er derfor altid vigtigt at jorden er fast pakket så dybden er nemmere at styre. Høj så hastighed er også en typisk fejl, nye såmaskiner er ofte gode til at styre dybden, men med høj fart laver de nemt en lille forhøjning mellem rækkerne. Når det så blæser eller regner ned i fugen øges dybden. En god indikator er at man skal kunne se 10-20% af frøene oven på jorden.

 

Etablering uden pløjning

Det kan være en udfordring men det er vigtigt at have fokus på følgende:

  • Mindst mulige halmrester (kort stub)
  • Mindst muligt spild
  • Jorden bearbejdes i 10-12cm
  • De øverste to centimeter harves og pakkes
  • Færrest mulige overkørsler så der bevares fugt i jordoverfladen
  • Evt, falsk såbed med Glyphosfat, hvis der er meget spildkorn.

 

MFO

Er der tilsat dæksæd (vinterhvede) kan arealet tælle til MFO ordning.

Og er det sået inden 7 september med dæksæd kan det også bruges som målrettede efterafgrøder.

 

Tips

  • Rettidighed jo før jo bedre
  • Halmen fjernes hurtigst muligt (hav en plan inden høst)
  • Såbeds tilberedning når jorden er godt fugtigt så der bevares fugt på jordoverfladen.
  • 10-20% af frøene skal kunde ses oven på jorden.