NON-GM fodring for alle leverandører til ARLA

Hvad giver det af udfordringer og muligheder i jeres markplan?

ARLAs krav om at al mælk i 2021 skal omlægges til NON-GM giver en udfordring i forhold til sammensætningen af rationerne ude hos jer.

I kan starte med at lægge om til NON-GMO 1/1-21 og I skal senest starte den 1/7-21.

I kan leve op til kravene i NON-GM ved at ændre i jeres valg af tilskudsfoder. Som det ser ud er det især anvendelsen af sojaskrå der er i spil, da langt det meste af det sojaskrå der er blevet importeret hidtil er genmodificeret. I skal især tænke på at få ”styr” på den del af jeres foderration. Der er også enkelte andre fodermidler der er GMO, men det er soja der betyder noget. De store sojalande, Argentina, Brasilien og USA er som hovedregel GMO, Alle andre lande er NON-GMO det er lande som Indien Rusland, Kina og Europa.

Hvad kan erstatte soja?

Det er især AAT vi henter fra sojaskrå, typisk er der mellem 45,5 og 48% protein i sojaskrå, mens der i det mest anvendte alternativ rapsskrå er 38-39% protein. Det betyder selvfølgelig at vi skal anvende flere kg rapsskrå for at opnå samme mængde energi, AAT og PBV. I nedenstående tabel er vist hvor mange kg af rapsskrå og rapskage der erstatter 1 kg sojaskrå.

Tabellen viser indholdet af proteinkilder på udvalgte næringsstoffer

Andre fodermidler med protein er Hestebønner med ca. 27% protein, solsikke med 35% protein og kornbærme med 30% protein. Her er især hestebønner interessante, da de er hjemmeavlede.

Betyder grovfodervalget noget?

Som I kan se er det især indholdet af PBV der er forskelligt i Majs- og græsensilage. Ligeledes har græsensilagen et betydeligt højere indhold af Lysin end majsensilage har. Har man en høj kvalitet i græsensilage, er der gode muligheder i at erstatte majsensilage med græsensilage, I får mere protein, i får lavere vombelastning, det åbner får I kan anvende mere korn i rationen og mindre indkøbt proteinfoder. For hvert kg korn i kan bruge mere sparer i minimum 50 øre pr ko pr dag.

Er sojaskrå nødvendig?

Mange siger soja er nødvendig af hensyn til Lysin forsyning, måske er det rigtigt i majsrationer med 75% majs, men til gengæld mangler der methionin. Men her i NORD har vi heldigvis flest rationer med 50% af majs/græs. Græs er højt på lysin, så køerne er velforsynede. ALT er ok.

Hvorfor er det skepsis overfor rapsfodring?

I 90’erne og 00’erne forsøgte man med fodring uden sojaskrå, her var det rapskager der blev brugt, men rapskager har meget fedt og lidt AAT, det betyder dårlig vomfunktion og lav AAT, det giver lidt mælk og dårlig sundhed.

Nu er det rapsskrå vi fodrer med, der i lighed med sojaskrå har lav fedt og høj AAT(høj nok) eneste ulempe, det giver høj protein i mælken!.

Der skal ca. bruges 1,25 kg rapsskrå som erstatning for 1 kg sojaskrå.

Sammenlignes prisen på de 2 fodermidler de kommende 12 mdr., her ser vi at 1,25 kg rapsskrå koster 2,40 kr. det kan erstatte 1 kg sojaskrå NON-GMO, der koster 3,40 kr. Altså kan der spares 1 kr. pr ko pr dag for hvert kg sojaskrå der kan skiftes til rapsskrå.

Kan ”RAPS” køer så give mælk?

Der har været NON-GMO fodring i 4 år efterhånden så vi har erfaringer. En opgørelse SEGES har lavet viser at udskiftning af sojaskrå med rapsskrå INGEN indflydelse har på mælkeproduktionen.

Markplan

Betyder GMO noget her?

I THY har der i 3 år kørt en nøje opgørelse over produktionsudgifter og udbytter på grovfoder i nogle besætninger. Der er opgjort fremstillingspris pr. FEN.

Tallene viser at fremstillingsprisen pr. FEN er ens i græsensilage og majsensilage, i hvert fald når udbytterne er høje. Samtidig viser opgørelsen at det er muligt at høste samme høje udbytter i både græs og majs.

Konklusionen er:

Produktionspris er ekstremt afhængig af udbytte. Er der ens udbytte er produktionsprisen ens. Der er taget højde for slæt og afstand til marker etc.

Højt udbytte giver jer frit valg! Uanset valg af grovfoder kan I høste samme udbytter.

I kan vælge det der passer køerne bedst.

Mere græs giver, mere hjemmeavlet protein, og dermed mindre behov for købt protein og mulighed for mere korn i rationen.

Færre Ha med majs giver mindre behov for startgødning til majs!!

Færre efterafgrødekrav.

Dyrk så meget græs, som der er plads til I jeres sædskifte, koncentrer jer om at lave topkvalitet af græsensilage, så køerne kan æde meget af det. Så kan I bruge meget ”billigt” korn i rationen og lidt indkøbt protein.