Afstem indholdet i råproteinet til køerne

Hold fokus på AAT og PBV, det giver bedre fodereffektivitet

Spar penge og få et mindre klimaaftryk på din mælk ved at afstemme AAT og PBV til koens faktiske behov og drop fokus på råproteinet. En ration til en malkende ko bør holdes under 170 g råprotein pr. kg tørstof, men råprotein er alt det protein, som er i fodermidlerne.

Råprotein indeholder AAT, PBV og ufordøjeligt protein, og mængden af råprotein giver ikke et tal for kvaliteten. Kvaliteten af råprotein kommer an på anvendelsen og til hvilken grovfoderstrategi, du anvender på din bedrift.

AAT er byggesten til mælkeproduktion, tilvækst og restitution, for lidt vil give ydelsesfald og for meget vil være spild af penge. Målet er 15-16 gram AAT pr. kg EKM

PBV er for omsætning af kulhydrater i vommen. For lidt vil give dårlig foderudnyttelse og for meget koster koen energi og sundhed for at skille sig af med det. Målet er 10-20 gram PBV pr. kg tørstof

Med udgangspunkt i én grundration til 12.000 kg EKM og med 60/40 i majs/kl.græs af gns. kvalitet

Jeg har sat fem proteinkilder på for at nå i mål med protein og energi. Første foderplan med sojaskrå er udgangspunktet de foderplaner, som har været normalen indtil non-GM.

Alle fem foderplaner hænger sammen, men råprotein er højest ved brug af soja, uden man får betydelig mere AAT og PBV ud af det. Rapsskrå kommer bedst i mål og holder sig pænt under 170 gram. Kornbærme er et godt eksempel på et fodermiddel, som ikke er specielt højt i råprotein, men kan opfylde køernes behov for AAT og PBV.

Økonomien er sat ud fra gns. dagsprisen i januar 2022. Der er ikke mange, som bruger sojaskrå i store mængder, men der er ikke mange argumenter for at holde fast i et så dyrt fodermiddel, som også bidrager negativt til klimaaftrykket på mælk.