Et grundlag for kommende års dyrkning og fodring

Analyse af den friske majs kan fortælle om du har valgt den rigtige majssort, om gødningsniveauet er optimalt og til bestemmelse af kvaliteten på mark-niveau eller af majs som skal opfodres hurtigt efter indlægning i siloen. Analysen kan også bruges ved handel med friske majs, sammen med vejedata.

Udtagning af frisk prøve:

  • Sørg for at have poser, tusch og køletaske klar
  • Ved hver prøvetagning udtages 3 håndfulde lige efter, det er læsset af frakørselsvognen
  • Stik hånden ind i dyngen og vær opmærksom på, at håndfulden ikke bliver så stor, at man taber mindre partikler
  • Klem luften godt ud af posen og luk posen tæt. Skriv klokkeslæt og note
  • Opbevar prøverne på køl, f.eks. i køletaske ved siloen
  • Én prøve er ikke nok. Udtag prøver løbende mens der snittes. Fastsæt evt. et interval mellem hver prøveudtagning, fx hver fjerde læs, en gang i timen etc. Så kan en chauffør i kæden klare opgaven
  • Inden prøverne sendes til analyse, tages der stilling til hvilke poser der evt. skal blandes og neddeles til én prøve
    • Er det én prøve der skal repræsentere hele siloen, blandes alle.
    • Skal den opdeles efter sort, mark, forfrugt, gødning, svampeangreb, områder i marken der er væltet?

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller behov for sparring

9615 3000