Vi nærmer os nu midten af oktober, og det varer ikke længe før de økologiske køer bindes på stald igen.

Det er vigtigt at I husker at indbindingsdatoen hedder 1. november, hvis ellers forholdene tillader at vente dertil.

Det skal være meget vådt før tidlig indbinding er tilladt, og det skal dokumenteres med billeder, at forholdene hver dag frem til 1. november ikke har været gode nok til at have køerne på græs.

Får i kontrol på en sjælden solskinsdag, kan I risikere at kontrollanten forventer at køerne går på græs.

 

Desuden er det ved at være tiden til at se på en indbindings-foderplan til køerne, så overgangen ved indbinding går så glat så muligt. Det er en god ide at starte så småt op på vinterplanen 1-2 uger før indbinding. Her er det vigtig med en langsom overgang, hvis planen er meget forskellig fra den nuværende.

 

Få optimeret fodringen, så du udnytter grovfoderets protein bedst muligt i den kommende fodringssæson. Vi har regnet på en ’standard’-besætning som viser, at der er mange penge at spare ved at udnytte alt grovfoderets protein hen over sæsonen.

Kontakt vores ekspert på området, hvis du har behov for sparring

Louise Kock Hilligsøe, kvægrådgiver

Tlf.: 9663 0561

lhi@kvxp.dk