I år tilbyder KvægXperten, i samarbejde med ØkologiRådgivning Danmark, konceptet Eliteafgræsning, som er et rådgivningstilbud, til dem der ønsker at få det maksimale ud af afgræsning. Fokus er på at øge græsoptagelsen – uden at gå på kompromis med mælkeydelsen.
Når græsoptagelsen følges tæt i løbet af sæsonen, giver det mulighed for at lave små justeringer i supplerings-foderet rettidigt, så vi undgår fald i ydelsen. Og det kan ses på restbeløbet.
Du får dine resultater sort på hvidt, og kan sammenligne dig med op til 45 andre besætninger, med mulighed for at tilpasse en sammenligningsgruppe til dig.
Konkret får du:

- En ugentlig græsmail.
- Benchmark med 35-40 økologiske bedrifter.
- Grill’n’grass midt på afgræsningssæsonen, med status på sæsonen.
- Afsluttende møde i oktober/november, hvor vi ser tilbage på sæsonen og udveksler erfaring.
- Kvalificeret rådgivning af erfarne afgræsningsspecialister.
- Faglig og kollegial sparring.
Desuden vil vi, som noget nyt, tilbyde online-møder via Teams, hvis der er interesse for det. Planen er, at møderne afholdes hver anden uge i højsæsonen (fra maj til midt juli) og hver tredje uge frem til og med september. Rådgiveren vil, på skift, køre ud til en af landmændene i gruppen, og deltage i mødet derfra. Til mødet får I præsenteret video eller billeder samt en sammenligning af gruppens tal, og I har mulighed for at sparre med hinanden – hele vejen igennem sæsonen.
Her på kontoret hjælper vi med planlægning af sæsonen og med at sætte mål for både ydelse og græsoptagelse. Vi hjælper med systematiske og hyppige foderkontroller og opfølgning på disse, eventuelt suppleret med besøg og opsamling, så udviklingen følges tæt.
Når sæsonen er slut, evaluerer vi på resultatet og kigger på hvad der fungerede godt i år, og hvad der kan gøres bedre næste år.
Kontakt Louise Kock Hilligsøe for spørgsmål og tilmelding


