Fokus på smitte beskyttelse: Coccidiose

Smittebeskyttelse har været et fokusområde i mange år og med sund fornuft er det blevet implementeret i staldene, for eksempel i form af støvlevask, når man går fra gulvet ved køerne og ud på foderbordet eller ved krav om at besøgende skal skifte støvler, inden de går ind til dyrene. Men smittebeskyttelse er meget mere.

Udviklingen er gået i retning af større bedrifter, hvor man enten har alle dyr på et sted eller fordelt på flere enheder og der flyttes flere dyr rundt nu end tidligere. Bedrifternes størrelse gør, at hvis uheldet skulle være ude, kan det i nogle tilfælde gå grueligt galt.

Som figuren viser, er der ved 2 køer 2 smittemuligheder. Allerede ved 4 køer er dette eskaleret til 12 smittemuligheder. Derfor er det vigtigt at have fokus på smittebeskyttelse, for smitten kan hurtigt sprede sig på bedriften, hvis man ikke tager forbehold.

Der er mange penge at miste ved ikke at have en god smittebeskyttelse, men det er svært at sætte økonomi på, inden uheldet har været ude.

I de kommende nyhedsbreve, sætter vi fokus på smittebeskyttelse i praksis. Vi tager fat i de forskellige sygdomme og hvordan vi kan optimere smittebeskyttelsen på en enkelt måde.

Hvis bedriften har problemer med coccidiose, er det et tegn på at der skal fokus på hygiejne i stalden.

Coccidiose er en multifaktoriel sygdom, idet et sygdomsudbrud vil være afhængigt af graden af tilsmudsning i stald eller på mark med coccidieholdig gødning.

Dyrene kan immuniseres blot ved små mængder af coccidieoocyster i miljøet, men immuniteten kan gennembrydes, hvis dyr udsættes for stort smittepres og således føre til sygdom.

I det miljø hvor kalvene går, opstår der en ligevægt som kan forskubbes, hvis smittepresset er særligt højt eller hvis dyrene er særligt modtagelige, f.eks. hvis de allerede lider af en anden tarminfektion og deres immunforsvar er nedsat eller hvis de er påvirket af forskellige stressorer såsom sammenblanding, foderskift, træk, kulde og regn m.m.

Coccidiose optræder mest almindeligt hos kalve og ungdyr og parasitterne forekommer ofte i miljøet.

Den smitter ved encellede parasitter som optages gennem munden. Parasitten befinder sig i gødning og optræder ofte når fravænnede kalve fodres på en måde, hvor der er risiko for gødning i foderet.

Indtagelse af gødning fra klinisk syge dyr, eller fra dyr der er bærer, er også en smittekilde og infektionen opnås ved indtagelse af forurenet foder eller strøelse og vand, eller ved at kalvene slikker på pels med gødningsrester. Forurening af nærmiljøet opbygges gradvist ved sammenblanding af kalve i fællesbokse og ved kontinuerlig indtagelse af oocyster med efterfølgende re-infektion til følge.

Hvis belægningsgraden i en boks er for høj, vil tendens til gødningsafsætning på andre kalve øges og dermed øges risikoen for at kalvene, ved at slikke på sig selv og hinanden, bliver smittet med coccidier.

Den optimale gruppestørrelse er 4-6 kalve pr. boks for at minimere stressniveau i gruppen.

Dog kræver disse anbefalinger, at der strøs hver dag ved kalvene. Derfor kan der med fordel gives mere plads til kalvene.

Staldklimaet (herunder temperatur og luftfugtighed) har væsentlig indflydelse på udskillelse af oocyster og forekomsten af sygdomstilfælde. Der er flere sygdomstilfælde i besætninger med fejl i ventilationssystemet end i korrekt ventilerede stalde. Derfor skal der luft igennem stalden og der skal være mulighed for kalvene kan komme i læ.

Fodertrug, hø-hæk og vandforsyning bør placeres over gulvhøjde, så gødningsforurening undgås.

Manglende hygiejne, herunder dårlig rengøring og desinfektion af bokse samt manglende udtømning og rengøring af foder- og mælkespande, er ligeledes årsag til høj oocyste-udskillelse og hyppige udbrud af coccidiose.