Fokus på smittebeskyttelse – Digital Dermatitis

Nøgleord: Hyppig forekomst, Gødningsbåren bakterie, Hygiejne, Klovsundhed, Tørt underlag

Digital Dermatitis (DD) er en kontinuerlig sygdom, der påvirker huden omkring koens klove. DD er typisk placeret i regionen mellem klovens balleregion, men kan også ses fortil på tåen umiddelbart over klovspalten.

Ofte medfører sygdommen halthed, vægttab, reproduktionsproblemer og ydelsesnedgang – og dermed økonomiske og velfærdsmæssige udfordringer for mange mælkeproducenter.

Sygdommen skyldes tilsyneladende flere forskellige arter af bakterier, der endnu ikke er fastlagt. Det er dog velkendt, at slægten Treponema spiller en væsentlig rolle i udviklingen af DD. Denne type af bakterier er spiralsnoede og stærkt bevægelige og udgør derfor en stor smittefaktor, da bakterierne hurtigt spreder sig via det omgivende miljø. Bakterierne trives i et fugtigt og basisk miljø.

Digital Dermatitis blev beskrevet første gang i 1970’erne i Italien og er i dag en af de mest almindelige årsager til halthed hos malkekvæg i stort set alle europæiske lande. Det vurderes, at der i 85 % af landets malkekvægsbesætninger er problemer med DD.

Digital Dermatitis optræder mest almindeligt hos malkekøer og opdræt, der går på spalter. Alle aldersgrupper af kvæg kan rammes og der ses en tendens til at jo yngre dyrene er, jo mere voldsom er betændelsestilstanden omkring klovene. DD ses i højere grad i besætninger med tunge Holstein køer sammenlignet med Jersey besætninger.

Smitte af Digital Dermatitis overføres via kontakt mellem dyr, bakterier i gødning samt fugtige arealer (sengebåsene). Hygiejne på spaltearealet samt i sengebåsen er derfor af yderst vigtig karakter. Hyppig klovbeskæring er ligeledes vigtigt for at opretholde en god klovsundhed. Det tyder ikke på at køerne kan danne immunitet overfor sygdommen, og umiddelbart lader det til at modtageligheden overfor sygdommen afhænger af den enkelte kos modstandskraft.

Mindre hold nedsætter smittepresset og dermed spredningen af sygdommen. De værste tilfælde af DD ses i perioden omkring kælvning og i den første måned af laktationen. Kvier i perioden omkring kælvning er specielt udsat. Disse dyregrupper kan med stor fordel gå separat fra de resterende malkekøer.

Bakterierne der forårsager DD trives i fugtige omgivelser og det er derfor vigtigt at sikre et tørt indeklima i stalden.

Undersøgelser viser, at forekomsten af DD er væsentlig mindre i besætninger hvor køerne går på dybstrøelse frem for besætninger med spaltegulv. Da påvirkningen er tæt forbundet med hygiejne, kræves en gulvtype der er nemt at rengøre.
Det anbefales at etablere et fast gulv med dræn samt sand i sengebåsene eller et rilleskåret spaltegulv med robotskraber (Farmtest nr. 74, 2010). Det vurderes at spalter har en positiv effekt, da urin og gødning hurtigt kommer væk fra gangarealerne. Gummigulve kan øge komforten og aflaste ben og klove i de områder hvor køerne står meget (opsamlingsplads og foderbord).
Undgå skarpe vinkler i stalden, der tvinger koen til at lave et vrid i klovene.

Drivgang retur fra malkestald med indbygget klovbad der er placeret som fast inventar. Ved at etablere et klovbad, gøres arbejdet med ugentlige klovbade let tilgængeligt og minimerer samtidig arbejdstiden.
Automatisk klovvask kan ligeledes installeres i en returgang.  Etableret spalteskraber må ikke bruges i både ko- og kviestald. Skraberen skal placeres så gylletsunamier undgås (korte skrabegange).