Fokus på smittebeskyttelse – Paratuberkulose

Nøgleord: kælvningsboks, kalveafsnit, gruppering, ekstern smittebeskyttelse, hygiejne

Paratuberkulose er en uhelbredelig sygdom, der forårsages af bakterien Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis. De fleste dyr smittes allerede mens de er kalve. Et smittet dyr er dog ikke nødvendigvis sygt, så man kan se eller mærke det. Oftest har det blot paratuberkulosebakterien i kroppen, og kroppen reagerer mere eller mindre på bakterien. Sygdom med diarré og afmagring udvikles først, når dyret er blevet ældre (hyppigst i alderen 2 til 4½ år) – og sommetider slet ikke.

Da Paratuberkulose er kronisk, kan sygdommen ikke behandles men kun udryddes fra besætningerne ved at undgå at raske dyr bliver smittede. Det gøres ved en række forebyggende tiltag omkring kælvning, hvor den nyfødte kalv er i stor risiko for at blive smittet med sygdommen af koen. Fuldstændig sanering af besætningen kræver en årelang og ihærdig indsats.

Da ikke alle smittede dyr viser kliniske tegn på sygdom, er det svært at vurdere forekomsten af inficerede dyr i Danmark. Det formodes at mere end halvdelen af danske malkekvægsbesætninger er inficerede og at 80-85 % af besætningerne er smittede i nogle geografiske områder. På dyreniveau er forekomsten meget svingende, så 0-25 % af dyrene kan forventes at være smittede.

Den største smittespredning mellem besætninger sker ved handel med smittede dyr. Inden for selve besætningen kan Paratuberkulose smitte på flere måder:

Bakterierne findes ofte i mælk og gødning, men overførsel i børen under drægtighed er også mulig. Smitten spredes derved hvis et dyr udskiller bakterien i mælk eller gødning og optages af et rask dyrt. Smitten kan spredes via f.eks. foder. Dyr med størst modtagelighed er fostre, nyfødte kalve og kalve op til 4 måneder.

Undgå at udefrakommende trafik skal ind på selve bedriften (leverandører, slagtekalveproducenter, sælgere, maskinstation etc.). Eksempelvis ved tydelig skiltning, bomsystemer og en ydre vej der omkredser bedriften.

Ved indkøb af dyr skal der være mulighed for at bringe dyrene i karantæne, før de sammen blandes med de resterende dyr i besætningen. Karantæne-boksen skal placeres separat fra andre dyregrupper.

Det er af stor betydning at holde grupperne så små som muligt for at undgå et højt smittepres. Større grupper er generelt mere syge og der ses dobbelt så stor sandsynlighed for sygdom i dynamiske grupper frem for stabile grupper. Derfor er det vigtigt at sammenblanding undgås. Ved at lave små hold af 4-8 kalve, kan holdet følges ad i perioden på dybstrøelse. Herved undgår man at blande dyr fra forskellige aldersgrupper.

Når kalvene opstaldes flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Gulvarealet pr. kalv skal leve op til lovgivningen, men i forhold til smittebeskyttelse er det dog vigtigt at huske, at mere plads mellem kalvene reducerer smittepresset og dermed risikoen for spredning af paratuberkulosebakterier.

Kalvekøkkenet skal placeres så tæt på kalvene som muligt. Det skal være nemt og bekvemt at komme til og fra køkkenet. Hvis der benyttes mælkepulver, skal dette opbevares tørt.
Vandkopper og fodertrug skal placeres således, at kalvene på bedst mulig vis undgår at gøde i dem. Hvis muligt, skal vandkopper og halmhæk ikke placeres i samme side.