Forberedelse af majsensilering 2021
Sommeren har budt på medvind til majsen ovenpå et koldt og vådt forår.
På konventionelle kvægbrug er majshøsten årets største høst. Med overvægt af majs i foderratioen giver det mindst 2500 FEN/ko eller 750.000 FEN ved 300 køer. Grundlaget for 8 mio. kroners mælkeafregning.
Med godt håndværk kan vi bevare foderværdien og have frisk foder på foderbordet også i næste års sommervarme.
- Høst ved 30-34% tørstof, her ensilerer afgrøden let, foderoptagelsen er maksimal og tilmed det største udbytte – brug majsprognosen til at bestemme dine sorters tørstof
- Pak i 5 cm tynde lag, så får du ilten presset ud af stakken og pakker 50% mere i siloen end ved 15 cm tykke lag
- Planlæg silostørrelsen, således du har 30 cm fremdrift i sommerperioden. Dvs. maksimal 10 meter bred silo ved 300 køer og 7 kg ts/ko/dag. Eller 2 m majs ovenpå 1 m græsensilage i en 14 m bred silo. Så er skærefladen ny hver 3. dag med et 90 cm snit
- 50 m3 læs skal fordeles over 70 m lang silo for at give 5 cm lag i en 14 m silo. Derfor god ide med indlægning i to siloer

Mange steder kommer vi til at gå på kompromis med ovenstående.
Resultatet er typisk udfordringer med nedsat holdbarhed i TMR rationen med derefter nedsat ædelyst og risiko for forhøjet celletal. Det følger særlig i sommerperioden efter begyndende varmedannelse øverst i stakken og mugdannelse på endefladen ved for lille fremdrift og fremmes betydelig af dårlig pakning.
Vi kan delvis kompensere for nogle af ovenstående punkter ved
- Udtagning med siloskovl med skær. Det begrænser iltning af siloen
- Skræl hellere et 20 cm snit hver 2. dag end et 70 cm snit hver 7. dag.
Er der stadig udfordringer med håndværket, f.eks. ved høst af en majsensilage på 35-40% tørstof, en snitter der kommer med 8 ha/time, som ikke når at blive kørt sammen. Dårlig pakning over silovæggen, eller ensilering i frostvejr kombineret med langsom udtagning, eller start udtagning efter få dage?
- Et ensileringsmiddel med heterofermentetative mælkesyrebakterier forøger typisk holdbarheden et par dage mere end ensilering uden tilsætning. Det koster typisk 300-600 kr/ha eller 23.000-45.000 kr ved ovenstående 750.000 FEN.
Derfor kan ensileringsmiddel være en hjælp til, men absolut ikke en garanti for en god ensilering.
KvægXperten tilbyder
Tørstofbestemmelse for bestemmelse af høsttidspunkt og grundlag for høsteprognosen på cropmanager:
5 planter – 30 cm stub – lukket sæk – resultat et døgn efter
Kvalitetsbestemmelse af friske majs:
Til bestemmelse af kvalitet på Hurtig opfodring, markniveau, sortsniveau, gødningsniveau eller handel med frisk majs
Analyse og opmåling af majsensilage i siloen
Så ved vi hvad køerne kan tilbydes
Kontakt din kvægrådgiver


