Grovfoderlagrene bugner – hvordan får vi dem nedbragt?

2020 har for hovedparten af vore mælkeproducenter været kendetegnet som et ualmindelig godt grovfoder år. Der er flere steder opnået rekord udbytter specielt i græsensilage samtidig med, at kvaliteten har været i top. Majsen har generelt også kastet fine udbytter af sig, så der ligger altså masser af grovfoder på lager netop nu. Der er bundet meget likviditet i lagrene, så spørgsmålet er, hvordan vi får disse lagre nedbragt?

Aspekter:

  1. Sørge for at få fordelt grovfoderet således, at de malkende køer tildeles de gode kvaliteter af græsensilage, således at der kommer så meget grovfoder i køerne som muligt. Dette velvidende at det kan være ”svært” for mindre besætninger at bruge af flere stakke ad gangen, uden at svindet bliver for stort.
  2. Kombinere gode og mindre gode ensilagekvaliteter således, at der hen over året bliver en jævn og høj grovfoderoptagelse. Igen et problem i mindre besætninger.
  3. Få justeret markplanen for 2021 med et mindre grovfoderareal til følge, hvilket giver mulighed for at dyrke mere korn, som kan sælges eller anvendes til dyrene. Det at sælge korn er måske ikke en guldgrube, men ren likviditetsmæssigt vil det give et løft.
  4. Sælge overskydende ensilage til enten nabo eller biogasanlæg. Dette bliver ikke let, for ikke at sige umulig, idet begge parter har haft samme vilkår i dyrkningsåret 2020. Dog kan der i forbindelse med nye Biogasanlæg eller udvidelse af kvægbesætninger være spinkle håb.
  5. Øge grovfoderandelen hos køerne ved at fjerne tilskudsfoder kunne også være en mulighed, men det vil givet koste mælk, idet energiniveauet typisk vil falde. Via et eksempel i DMS i en højtydende besætning 12.700 kg EKM, vil det koste 1,4 kg EKM at øge grovfoderet med 1 kg tørstof i godt græsensilage. Dette under forudsætning af at fylde og proteinniveauet er fastholdt. Foderudgiften reduceres godt nok med 2 kr. daglig, men der mistes også en mælkeindtægt på 3,50 kr., så hvem er klar til det?
  6. Lade beholdningerne ligge og betragte dem som en forsikring – og håbe på, at de mange penge, der virkelig ligger i beholdningerne, bliver forrentet en dag.
  7. Prøv eventuelt at planlægge således, at der bliver en silo tom inden 1. slæt, og der skal også siden være siloplads til ny majs. Disse to ”høj-værdi-slæt” bør ligge i siloer, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. ”Siloer skal bruges, markstakke kan gemmes.”
  8. I ”gamle dage” lød det således omkring avlen af grovfoder:
    ”En bette avl SLÅR til og en stor avl GÅR til”. Eller sagt på en anden måde: Når der er for lidt, er man omhyggelig og undgår spild, hvorimod når der er rigeligt, er man mere ”sløset”. Produktionsomkostningerne til ensilage er ret høje, så undgå spild, selv om der er rigeligt.

Vurdér ud fra ovenstående, sammen med din rådgiver, hvordan du får mest værdi ud af dine store grovfoderbeholdninger.

Kontakt din kvægrådgiver, for at få en vurdering

Holger Riis-Jensen, kvægrådgiver

Tlf.: 9615 3042

hrj@kvxp.dk