Har I styr på alt inden non-GM kontrol besøget?

Rundt omkring i landet er opstartsbesøgene allerede i gang ved de landmænd, der er tilmeldt non-GM. Besøgene er en kombination af kontrol og vejledning. Det er vigtigt, at du har sat dig ind i, hvordan kravene overholdes.

  1. Foderkontrakterne skal være tilpasset non-GM fodringen.

Kontakt din foderleverandør, hvis du er i tvivl. Der er ikke krav til, hvilke fodermidler I skal bruge, blot at de ikke indeholder GM-afgrøder – men ved køb af VLOG-godkendt foder, der er den mere kontrollerede version er non-GM foder, sikre vi mindre arbejde. Tjek at der står ”VLOG-verified” eller ”VLOG-geprüft” på indlægssedlerne ved levering, inden de arkiveres.

Ved at foderet er VLOG godkendt, sikre vi også færre audits.

 

  1. Rengøring af siloer mv.

Foderopbevaring (siloer og plansiloer) samt fodervogn, læsseudstyr, kraftfoderautomater og postlag skal være rengjorte inden første levering af Non-GM-foder.

 

  1. Indkøb af levedyr

Omlægningsperioden til non-GM er 3 mdr. Derfor skal man være opmærksom på at indkøbe dyr fra en omlagte non-GM besætning, eller at de indkøbte dyr er mere end 3 mdr. fra forventet kælvning.

 

  1. Indlægssedler skal gemmes i 5 år.
  2. Aftale om pasning

pasningsaftaler kviehoteller eller lignende hvor man ikke selv fodre/ og eller leverer foderet, skal der være en skriftlig aftale, for at sikre at foderet lever op til samme krav som på jeres bedrift.

 

  1. Hvilken risikogruppe er bedriften i?

I gårdbeskrivelsen skal det vurderes hvilken risikogruppe bedriften er i.

Alle Non-GM andelshavere bliver placeret i risikogrupper ud fra disse kriterier:

  1. Kun brug af certificeret non-GM foder (VLOG-godkendt) på hele ejendommen – ekstern audit en gang hvert 3. år.
  2. Brug af certificeret non-GM foder (VLOG-godkendt) til den del af ejendommen som leverer mælk (inkl. opdræt 3 måneder før kælvning) Evt. GMO foder til andre dyregrupper, f.eks. tyrekalve og foderhåndtering skal være fysisk adskilt – ekstern audit en gang hvert 2. år.
  3. Brug af ikke certificeret non-GM foder til den del af produktionen som leverer mælk (inkl. opdræt 3 måneder før kælvning). Evt. GMO foder, dertilhørende dyregrupper og foderhåndtering skal være fysisk adskilt og der er et krav om foderprøver med modtagelse – ekstern audit hvert år.

Omlægningsperioden til non-GM er 3 mdr. Det betyder at køer og kvier indtil 3 mdr. før forventet kælvning, skal fodres med non-GM foder i hele omlægningsperioden.

Omlægningsperioden kan seneste starte d. 30. juni 2021.

Kontakt din kvægrådgiver, hvis du har brug for hjælp

Alexia Laustsen, kvægrådgiver

Tlf.: 9615 3043

all@kvxp.dk