Har I styr på kravene til nytår?

Det er efterhånden en jungle at finde rundt i. Dansk Kalv, Hjerte ordningen, Dyrevelfærdsmærke, økologi, konventionel. Men det er specielt opstaldningen af kalvene vi skal være opmærksom på nu.

Er du med i hjerteordningen, er der en del krav, der allerede nu skal opfyldes for at få tillægget. (Økologiske besætninger er automatisk Hjerte-2) Leverer I kalve til kødproducenter der er Dansk Kalv og/eller i Hjerte Ordningen, skal kravene også opfyldes. Men kravet for opstaldning af kalve træder først i kraft til nytår.

Aktuelt for Hjerte Ordningen og Dansk Kalv

  • Kalve født efter 31/12-20 skal gå opstaldet mindst 2 og 2 fra de er 7 dage gamle. Det gælder altså for de besætninger der leverer mælk til Hjerte-1 eller Hjerte-2 og/eller leverer kalve til Dansk Kalv og/eller Hjerte Ordningen.De fleste Dansk Kalv producenter er Hjerte-2, og det betyder at I der leverer kalve til dem, også skal opfylde kravene til Hjerte-2, selvom at I ikke selv er med i Hjerte Ordningen. Og i så fald gælder det kun de kalve, der sælges fra gården.

 

Aktuelt for økologer

  • Arla vil gøre det obligatorisk for økologiske mælkeproducenter at være Hjerte-3 til 2025. Dvs. total arealet skal være mindst 8,0 m2 ved store racer og 6,6 m2 ved små racer.Efter d. 1/1-21 vil de andelshavere, der allerede nu opfylder kravet om areal, modtage ekstra tillæg på 0,6 eurocent/kg mælk. Tillægget bortfalder d. 30. august 2025.

 

Andet (snart aktuelt)

  • Forbuddet mod aflivning af raske kalve træder i kraft 1/1-22 for konventionelle besætninger, og er allerede gældende fra 1/1-19 i økologiske besætninger.

 

Vær opmærksomme på de krav der allerede gælder i Hjerte Ordningen

  • Mælkefodring – krav om mindst 2 gange daglig udfodring
  • Strøelse – ved hjerte-2 & 3 er madras alene ikke tilstrækkeligt. Lejearealet skal være strøet
  • Smertelindring – ved fx afhorning er lokalbedøvelse ikke nok
  • Arealkrav for besætninger der producerer mælk:
    • For Hjerte-2 gælder det, at totalarealet skal være mindst 6,0 m2 pr. ko.
    • For Hjerte-3 gælder det desuden, at totalarealet for det område, mindst 6,6 m2 for små racer og 8,0 m² for store racer.
  • Arealkrav for besætninger der producerer kød
    • For Hjerte-1 gælder at der ved flokvis opstaldning (tre eller flere dyr sammen) skal være et frit gulvareal på mindst:
    • 1,5 m² pr. dyr på op til 60 kg levende vægt.
    • Yderligere arealkrav til større dyr. Relevant for slagtekalveproducenterne
KvægXperten tabel mælk
KvægXperten kød
Alexia Laustsen, kvægrådgiver
Mail: all@kvxp.dk
Tlf.: 96153043

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte mig