Hestebønner – kan man malke på det?
– og hvordan håndteres de bedst muligt?
Der er krav om 100% non GM og lokalproduceret protein. Priserne på proteinråvarer stiger og flere begynder at undersøge alternative muligheder f.eks. gennem hestebønner!
Hestebønner har potentiale for at erstatte sojaskrå og rapsskrå. Det er den mest lovende alternative proteinkilde vi kan dyrke, og så har hestebønner den fordel, at den har et lavt fosforindhold sammenlignet med f.eks. rapsskrå.
Kan køerne malke på hestebønner?
Til fodringsdagen blev vi klogere på dette! SEGES og Aarhus Universitet har de seneste par år lavet en del undersøgelser, som viser, at selv ved store mængder hestebønner i rationen (op til 27% af TS) bliver hverken foderoptagelse eller mælkeydelse påvirket negativt, når man tilføjer hestebønner til foderrationen, måske ser vi endda en meget let stigende tendens på begge punkter ved brug af hestebønner.
Mælkens sammensætning ændres stort set ikke ved brug af hestebønner, dog er der tegn på, at fedtprocenten vil stige en smule.
Hvordan håndterer vi bedst muligt hestebønnerne?
- Tørring til max. 15% vand, er en sikker måde at konservere på, men det kræver lagerkapacitet, udstyr samt tålmodighed.
- Toastning er en effektiv metode til tørring – toastning bør kun bruges når hestebønnerne skal tørres ellers ikke. Forsøg viser at en toastning med 25% vand giver en højere omdannelse af PBV til AAT, end hvis der toastes med 15% vand. Derudover reagerer køerne bedre, når der toastes ved en højere vandprocent og giver en positiv effekt på ydelsen. Hvorimod en toastning af de tørre hestebønner giver en negativ eller uændret effekt på ydelsen.
- Syrebehandling af hele hestebønner sikrer god holdbarhed op til 28% vand – kræver rette mængde propionsyre og at hele overfladen af alle bønner skal være dækket.
- Crimpning med syre og ensilering øger risikoen for varmedannelse og forringet stabilitet – en let metode som dog kan give problemer ift. kvalitet, kræver store syremængder, lufttæt tildækning og god fremdrift.
Hvor fint skal hestebønnerne formales?
I forsøg har man sammenlignet formaling (4,7 mm haybuster og 3 mm slaglemølle) med grov valsning og her kom man frem til at ved den brug af en ”grov” formaling (4,7 mm) sammenlignet med grov valsning er der ingen forskel i foderoptagelse eller ydelse. Ved at bruge ”fin” formaling (3,3 mm) sammenlignet med grov valsning, fandt man ud af at en ”fin” formaling gav en lavere NDF fordøjelighed, en højere fordøjelighed af organisk stof, råprotein, stivelse samt mikrobiel syntese. Der var ingen forskel på foderoptagelsen men køerne havde en højere mælkeydelse ved den ”fine” formaling.
Konklusionen var at hestebønner skal formales fint, medmindre de indgår i foderrationer med meget høj vombelastning.
Skal vi afskalle hestebønnerne?
Skallerne udgør 15-20% af hestebønnens tørstof, det afhænger af hestebønnernes størrelse, afskalningsteknikken, tørringen osv.
Hestebønneskallerne er i forsøg sammenlignet med både sojaskaller og havreskaller. Det viser sig at hestebønneskallerne er en kombination af de to, indholdsmæssigt minder den meget om havreskaller, dog har hestebønneskallerne en mindre andel ufordøjeligt NDF. Ift. energiindholdet ligner de dog mest sojaskallerne og er meget energirige. Hvis afskalningen finder sted på bedriften, vil skallerne derfor fint kunne bruges i kvie- og goldkorationer.
Ved afskalningen af hestebønnerne øges energiindholdet, derfor vil det passe fint i rationer til lakterende køer.
Afskalningen gør at hestebønnerne kan formales fint, hvilket øger fordøjeligheden. Mens skallerne kan opfodres uformalet.
Kontakt din kvægrådgiver, hvis du har brug for sparring.
