Highlights fra Grovfoderseminar 2021
Vi fra kvægXperten var med ved årets Grovfoderseminar, hvor vi blev opdateret med ny viden omkring dyrkningen af grovfoder. Vi har forsøgt at samle nogle af de gode pointer og nyheder, der kom frem ved årets Grovfoderseminar.
Nærringsstoffer til kløvergræs i de rigtige mængder
- Der ses ingen effekt af supplerende tilførsel med fosfor, kalium eller svovl ift. til udbyttet og dette gælder både 1. slæt eller summen af 1. og 2. slæt, efter der er foretaget en grundgødskning med 120-180 kg K pr. ha i gylle
- Der ses dog et øget indhold af kalium, svovl og selen i ensilagen ved øget tilførsel
- Kaliumbehovet skal dækkes ved at tilføre ca. 25 kg K pr. 1000 FEN pr. ha bortført udbytte – især på grovsandet jord
Afgræsningsprognosen er implementeret i Cropmanager
- Afgræsningsprognosen henter selv klimadata, korrigerer selv for økologi eller konventionel samt anvender markens udbytte niveau
- På afgræsningsprognosen kan man også følge vandbalancerne, det kræver dog at der indtastes vandinger hvis der tages slæt
- Vandbalancen bruges til at få gang i væksten og ikke for at forbedre kvaliteten direkte men dog indirekte – da afgrødemængden påvirker protein og fordøjeligheden af organisk stof
Kvaliteten i græsset afhænger af flere faktorer
- Perioden mellem slæt tidspunkterne betyder alverden for kvaliteten af grovfoderet.
- Tilvæksten faldet jo flere dage der går – 1. slæt holder tilvæksten bedst mens den falder gradvis med antallet af slæt
- Fordøjeligheden af organisk stof falder også dog mest ved 2. slæt hvor fordøjeligheden reduceres med op til 0,56 procentpoint pr. døgn – Her er datoen særlig vigtig
- Proteinniveauet påvirkes negativt jo, længere der er imellem slæt, dog mest ved 2. slæt og 3. slæt hvor du taber mellem 3-4 gram protein pr. døgn
- Slætstrategi værktøjet kan hjælpe dig med at planlægge dine slæt, så du får den bedst mulige kvalitet på grovfoderet.
- Valget af slætblanding er også vigtig for en god kvalitet- Valget bør afhænge af hvilken strategi du har, om du tager 4, 5 eller måske 6 slæt.
Fordøjelighed, proteinindhold og kløverandel påvirker køernes ydelse
- Undersøgelser viser at fordøjeligheden typisk falder i 3. slæt – grundet varme, sæson osv.
- Råproteinindholdet er lavere i de første slæt, men stiger markant ved især 4. og 5. slæt set over en periode fra 2018-2020
- Køerne har den højst mulige ydelse på en fordøjelighed på omkring 80, mens der over 80 ikke ses den store ydelsesmæssige ændring.
- En ko har brug for PBV og AAT som fås ved at fokuserer på højt proteinindhold, høj nedbrydningsgrad af protein, hurtig ensileringsproces og høj fordøjelighed
- Kløverandelen har betydning for foderoptagelsen
- Fordøjeligt NDF fordøjes hurtigere i kløver end i græs
- Kløver sammenlignet med græs
- Ved samme fordøjelighed -> Højere foderoptagelse og højere mælkeydelse
- Ved lavere fordøjelighed -> foderoptagelse uændret og mælkeydelse uændret
- Køerne yder bedst ved kløvergræs med en fordøjelighed på 80-82
- Fordøjeligheden påvirker EKM ydelsen – ved en stigning i kløverandelen fra 25% til 40% kløver er ydelsesstigningen +0,6-0,7 kg EKM
Sortsvalg græs
- Et nyt værktøj der giver mulighed for at udvælge de græssorter der giver
- Højere udbytte
- Høj fordøjelighed
- God overvintring
- Forventes klar til brug i slutningen af 2021
- Bruger data fra forsøg i perioden fra 2010-2019
- Der er data fra rajgræs og måleblandinger
- Sorterne er inddelt i tidlige, middeltidlige og sildige sorter
- Det er muligt at se data ud fra lokalitet.
Dyrkning af majs set over de seneste 30 års klimaændring
- 7-8 dage tidligere såning
- 2-3 dage mere i oktober med mere end 10 grade i middeldøgnstemperatur
- Mindre risiko for nattefrost i maj og september
- Juni og august er varmere – større risiko for tørkestress – øger vandingsbehovet
- Mere regn i august
- 300 flere majsvarmeenheder – betyder meget for udbyttet f.eks. ved 2400 og til 2700 majsvarmeenheder ses et øget udbytte på 2000 FE pr. ha.
- 3 ugers tidligere høst af de samme sorter
- Mulighed for dyrkning af sildigere sorter med et større udbyttepotentiale
Digital udbytteregistrering og lagerstyring
- Andelen af udbytteregistreringer er steget markant for kløvergræs men også for majshelsæd fra 2015-2020
- Det er blevet muligt foretage udbytteregistreringer på mange forskellige måder f.eks. ved hjælp af brovægt, flowmåler, vejevogn, prøver, NIR osv. Der kommer også flere og flere tekniske løsninger for udbytteregistreringer fra diverse mærker f.eks. CLAAS, Krone, John Deere CowConnect osv. som på hver sin måde kan behandle data på forskellig vis.
Er du interesseret i at vide mere om grovfoderseminaret og indlæggene, kan du finde materiale på www.landbrugsinfo.dk under grovfoderseminar, her er det muligt at se tilbage på tidligere indlæg osv.