Hvordan forebygger du lungeorm og løbe-tarmorm hos dine dyr?

Lungeorm

Lungeorm er typisk et problem fra juli-august måned, når græstilvæksten falder, og udbuddet af græs derved bliver lavere. Når græsudbuddet bliver lavere, tvinges dyrene til at æde tættere på gødningsklatterne, og øger risikoen for lungeorm.

De voksne lungeorm lever i lungerne og producerer æg, som indeholder larver. Disse æg hostes op og synkes med slim, hvorefter larverne afsættes med gødningen.

Når gødningsklatten ligger i græsset, bevæger larverne sig til gødningsklattens overflade, hvor de spredes passivt til græsset vha. små svampe.

Svampene lever på gødningsklattens overflade, og når deres frugtlegemer eksploderer, bliver lungeormelarverne spredt flere meter væk fra gødningsklatten. Perioden indtil larverne er infektionsdygtige, kan variere fra få dage til flere uger afhængig af vejret, varme gør, at larverne modnes hurtigere.

Når lungeormelarverne er i græsset, er de meget følsomme overfor tørke og sol, mens de kan leve i op til 5 mdr. i koldt og fugtigt vejr. Det betyder at lungeormelarverne kan overleve til den næste afgræsningssæson. Lungeormeinfektioner medfører ofte immunitet hos dyrene, dog er immuniteten kortvarig, og man kan derfor ikke regne med at dyrene er immune året efter.

Symptomer:

  • Karakteristisk hoste og stakåndet under bevægelse
  • Nedsat tilvækst
  • I værste tilfælde dødsfald

Løbe-tarmorm

Løbe-tarmorm forekommer især hos kvier i den første græsningssæson. Ormens larver kan overleve i græsset fra år til år og smitter derved dyrene kort efter udbinding. Den smitte, der sker lige efter udbinding, gør normalt ikke dyrene bliver syge, men her bliver ormene opformeret, og det får store konsekvenser senere på græsningssæsonen.

Når larverne bliver optaget, opholder de sig i løben og tarmen, og her går der ca. 3 uger, før ormene bliver kønsmodne. De kønsmodne orme udskiller et stort antal æg, som afsættes med gødningen.

Æggene bliver herved infektionsdygtige på 1-8 uger afhængig af vejret. Det betyder ofte, at der er en meget stor bestand af larver i juli måned, hvor de befinder sig tæt på gødningsklatterne. Risikoen for at kalvene/kvierne optager larverne øges, hvis de tvinges til at æde tættere på gødningsklatterne, det sker f.eks. ved overbelægning.

Kalve, der optager løbe-tarmorm, udvikler herefter resistens dvs., at der opformeres færre og færre voksne orm i løben og tarmen, selv om kalvene optager flere og flere larver. Hvis kalvene/kvierne har opnået en god immunitet, kan resistensen holde i årevis, hvis dyrene hvert år udsættes for smitte.

Symptomer:

  • Flokvis diarre – kvierne er beskidte bag på – kræver hurtigt behandling og herefter vil der ses bedring.
  • Manglende tilvækst – Årsagen er, at larverne udvikles til kønsmodne orm i løben. Ødelægges de celler i løbens slimhinde, der producerer fordøjelsesenzymer.

Forebyggelse af orminfektioner

  • Stabilitet: Generelt sørg for at holde flokken stabil – man må gerne fjerne dyr fra flokken, men aldrig indsætte nye dyr til flokken. Årsagen er, at de dyr, der allerede er i flokken, har udviklet en immunitet fra starten, imens smittetrykket er lavere, og derved er immune, når smittetrykket stiger hen over sommeren. Hvis der indsættes nye dyr i flokken, er der ikke immune, vil der kunne opstå stort sygdomsudbrud.
  • Pause: Hvis marken angribes af lungeorm, hold da 1. mdr. pause, da larverne skal kunne finde en vært, inden for 2-3 uger for at overleve, når der er varmt og tørt. Derfor er smitten mindre med en måneds ro, og man mindsker det store smittetryk, der kommer hen over sommeren.
  • Foldskifte: Den mest simple metode til forebyggelse af ormeinfektioner er ved at anvende foldskifte midt i juli til arealer, der ikke har været afgræsset tidligere på året.
  • Belægningsgrad: Hvis man kan holde belægningsgraden lav, bliver risikoen for, at dyrene optager larver mindre, fordi de på den måde ikke tvinges til at æde tæt på gødningsklatterne.
  • Forsinket udbinding: Hvis man har mulighed for at holde kvierne inde indtil juni måned, vil restsmitten fra forrige år være fjernet og smittespredningen holder sig på den måde generelt lavere gennem sæsonen. Det værste man kan gøre, er at lukke ældre dyr ud på en mark og bagefter lave førstegangsgræssende kvier komme ud på den samme mark.

Kontakt vores ekspert på området

Marie Sofie Futtrup, kvægrådgiver

Tlf.: 9615 3046

msf@kvxp.dk