Hvad er status på NON-GM fodringen?
Siden nytår har størstedelen af landmændene konverteret fodringen til non-gm. Omlægningen blev nogle steder mødt med skepsis, men med et fald i mælkeprisen på 9,2 øre og stigende foderpriser, tvang de sidste til at omlægge til nytår, for at få non-gm tillægget. Nogle startede tidligt med omlægningen omkring oktober, november – og heldigt for dem. For det er dem der i dag står med de billigste kontrakter. Der var mange spekulationer omkring prisstigninger efter nytår, og de holdte stik – foderpriserne er stukket helt af.
De første erfaring fra non-gm omlægningerne tilbage i 2016, gav anledning til at kigge mod rapsskrå som erstatning for sojaskrå, da prisforskellen på non-gm soja og gm soja dengang var omkring 1,30 kr./kg. Der var dårlige erfaringer med blot at hæve dem i rapskager, pga. det øgede indhold af umættede fedtsyrer, der hæmmede mikroorganismerne i vommen. Derfor kom rapsskrå på banen.
Det er også det vi ser i dag. De fleste i vores område skiftede sojaen helt ud med rapsskrå.
Prisforskel på foderplan med og uden soja.
Nuværende dagspriser er, som skrevet, steget voldsomt. Tager man udgangspunkt i 2 foderplaner, før og efter omlægningstidspunktet, med nuværende foderpriser, at der er store besparelser at hente.
Men hvordan ser det så ud ydelsesmæssigt?
Allerede i 2016-2017 konkluderede SEGES at køerne holdt ydelsen ved non-gm fodring.
Tabelen ved siden af viser et dansk forsøg fra 2016 hvor 40 besætninger omlagde til non-gm fodring. Bedrifterne der indgik i forsøget, trak alle non gm soja ud af foderplanen, og erstattede af det manglende protein med rapsskrå og rapskage. De så, at AAT og PBV i foderrationerne faldt en smule, men EKM ydelsen blev bibeholdt.
Det vi ser og hører i dag
Vi ser ingen fodringsmæssige problemer, men der blev oplevet et mindre dyk i mælkeydelsen, ydelsen er så kommet op igen efterfølgende. Men var det så rapsskråen der er skyld i det?
Det tyder nu mere på, at det var managementet omkring foderskiftet, der var skyld i et hurtigt dyk, end det var rapsskråen i foderplanen.
Det vi hører på landmændene, er egentligt, at der ikke er nogen forskel. Og det er også det vi ser.
De tre overstående udklip, illustrerer dét billede vi ser i praksis. Den grønne streg viser skæringspunktet for non gm fodringen. Alle tre eksempler udskifter soja med rapsskrå. Det første/øverste billede viser et brat foderskift, som vi jo under alle omstændigheder vil forsøge at undgå. De næste to viser et gradvist foderskift.
Så konklusionen er vel bare – vi ser ingen forskel
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din kvægrådgiver
