Hvordan opnår du den bedste råmælkskvalitet?

Det er ikke ny viden, at nyfødte kalve har brug for råmælk. Årsagen er, at kalvene fødes uden antistoffer, dvs. deres immunforsvar er endnu ikke færdigudviklet, og de har derfor i starten ikke noget forsvar mod de bakterier og sygdomme, de møder. De er netop derfor utroligt afhængige af de antistoffer koen danner i yveret gennem goldperioden, og som findes i råmælken.

Vi ved, at råmælken skal tildeles så hurtigt så muligt, for at kalvens optagelse af antistoffer over tarmvæggen er størst mulig. Det er nemlig denne overførsel, som får den største mulige betydning for kalven i resten af sit liv. Det har ikke bare betydning for kalven på kort sigt men påvirker kalven hele dens liv.

Jo bedre råmælk, jo bedre for kalven. Grunden til det er, at jo højere kvalitet råmælken er, desto større er mængden af antistoffer i råmælken.

Kvaliteten af råmælk kan måles på flere forskellige måder den mest brugte er et refraktometer. Her findes både en håndholdt eller en digital løsning. Fælles for dem er, at de kan aflæse mængden af antistoffer i råmælken, som angives som en såkaldt brixværdi. Jo højere brixværdi, jo højere indhold af antistoffer findes i råmælken.

Herudfra har man fastsat en anbefaling ift. råmælkskvalitet så kalven er sikret den bedst mulige start.

Anbefalingen er at man generelt aldrig bør acceptere en brixværdi under 22.

Det giver jo god mening, men har vi helt styr på hvordan vi opnår den bedst mulige råmælkskvalitet?

Passende længde goldperiode

Undersøgelser viser at en afkortning af goldperioden f.eks. grundet sen goldning eller for tidlig kælvning har en direkte indflydelse på både mængden af råmælk, men også især på råmælkskvaliteten, som vil være markant forringet og have et lavere indhold af antistoffer.

6-8 ugers goldperiode vil være at anbefale for at sikre optimal råmælkskvalitet.

Fodringen i goldeperioden har ikke som sådan nogen direkte effekt på råmælkskvaliteten, hvis blot koen er dækket ind ift. mineraler og vitaminer. Fodringen kan dog have en betydning ift., hvor stor en mængde råmælk koen producerer, her er det vigtigt at have fokus på proteinindhold i goldrationen.

Hurtig udmalkning

Koen producerer som sagt råmælk i goldperioden, men hun danner kun en begrænset mængde. Lige så snart hun har kælvet, begynder mælkeproduktionen. Danske malkekøer har i dag en høj ydelse, som fortsat er stigende. Det betyder, at efterhånden som store mængder mælk bliver dannet omkring kælvning, vil råmælken blive fortyndet.

Derfor vil hurtig udmalkning efter kælvning have en positiv effekt på råmælkens kvalitet, og det kan være med til at sikre kalven får nok antistoffer, fordi den er mere koncentreret. Nedenfor ses en figur over, hvor hurtigt råmælkens kvalitet falder i timer efter kælvning:

Figur 1 (Kilde: Landbrugsinfo.dk- “Øg brixværdien af al råmælk med hurtig udmalkning”). (Oprindelig: Moore et. al. Journal of the American Veterinary Medical Association,2005)

Det kan godt betale sig at gøre en ekstra indsats for at få koen malket så hurtigt som muligt efter kælvning, så du sikrer den bedste mulige råmælkskvalitet.

Undgå forurening

Råmælk har gode betingelser for bakterier, derfor er det særdeles vigtigt at undgå forurening, og sikre høj hygiejne omkring håndtering af råmælk.

Hvis råmælken bliver forurenet med bakterier, kan det have betydning for råmælkens kvalitet. Bakterier i råmælken kan nemlig hæmme kalvens optagelse af antistoffer. Dvs. selvom råmælkskvaliteten umiddelbart er god, så er det ikke sikkert, at kalven får det ud af råmælken, som man regner med. Bakterier blokerer for antistofferne, som derfor bliver transporteret igennem kalven uden at have nogen effekt på kalvens immunsystem.

Hvis man er i tvivl, om hvorvidt man kan sikre et minimum af bakterier i råmælken, vil det være en stor fordel at varmebehandle råmælken, inden den gives til kalven eller ligges i evt. råmælksbank.

Varmebehandlingen af råmælken kan ske på flere forskellige måder, men det vigtigste er at man ikke ”ødelægger” råmælken under opvarmning. Råmælken må derfor kun opvarmes til 60 grader, hvor temperaturen skal holdes i min. 30 min. og max. i 60 min. På denne måde bliver bakterierne slået ihjel, uden det har en negativ effekt på råmælkens indhold af antistoffer.

Opvarmer man råmælken til f.eks. 63 grader vil råmælken tage skade, og en del af antistofferne vil ødelægges derudover vil råmælken begynde at klumpe og blive tyktflydende.

Opvarmes råmælken kun til f.eks. 57 grader vil bakterierne overleve og varmebehandlingen vil altså ikke har nogen effekt. (landbrugsinfo.dk – ”Varmebehandling af råmælk og sødmælk til kalve). Dette kan også ses på figuren nedenfor: