Hvordan reagerer køerne på krybestrøm?
Besætninger kan opleve atypisk adfærd hos dyrene, der kan skyldes krybestrøm. Risikoen for krybestrøm er steget i takt med den øgede mekanisering i staldene og dermed flere elinstallationer.
Strøm i stalden – ses ved:
Ændret adfærd hos køerne:
- Generelt utrivelige
- De står med bagben nede på gulvet og står længe før de lægger sig
- De står og pisker med halen
- Mælkespild i sengebåsene
- De står og presser mulen på inventar og æder træværk
- Områder i stalden hvor dyrene ikke vil færdes
- Områder, hvor køer smider sig
Adfærd omkring fodring og malkning:
- Køerne drikker som en hund (med tungen)
- Varierende foderoptagelse
- Uens gødning
- Ingen ædelyst i malkestalden eller i robotter
- Vanskeligt at få køerne ind i malkestald eller robot
- Manglende mælkenedlægning
Hos ungdyr ses:
- Utrivelige kalve
- Nedbrudt immunforsvar
- Ændret drikkeadfærd
- De kan have stive lemmer og svært ved at rejse sig
- Pludselig dødsfald –ofte flere i samme boks
- Begynder at patte på hinanden, fra 2 mdr. og ældre
- Reproduktions problemer
Hvordan lokaliseres problemet
Det kan være vanskeligt at finde årsagen til krybestrøm, og det kan være tilbagevendende og nye strømproblemer kan komme til. I problembesætninger er der fundet problemer ved frekvensomformere, vagabonderende strøm og ligeledes dårlige jordforbindelser. Ofte kan det være komplekst at finde årsagen, men ikke umuligt!
Gode råd
Overvej om krybestrøm er årsag til generel mistrivsel. Du kender dine dyr og kan derfor vurdere og undres over deres skift i adfærd. Vedholdenhed omkring fejlfinding af strøm er vigtig. Gå aldrig på kompromis omkring jording af staldanlæg. Det kræver fagfolk (typisk elektrikere) til at identificere fejlstrøm, der findes fagfolk rundt i landet, der kan kontaktes ved mistanke om krybestrøm.
Du kan også gøre meget selv, inden du ringer til fagfolk:
- Tjek for spindelvæv rundt om lysarmaturer og stikkontakter. Hænger der spindelvæv og støv i guirlander fra stikdåse og forlængerledninger over på inventar, er det en typisk kilde til krybestrøm, hver gang luften er fugtig
- Tjek om gnavere har lusket rundt og bid isoleringen tynd
- Tjek om der er kondensvand, der kan få støv til at lede strømmen på afveje