Hyppigst forekommende overtrædelser i økologikontrollen på Kvæg i 2018
Landbrugsstyrelsen har på det årlige regel-møde for rådgivere orienteret om de hyppigst forekommende overtrædelser af økologireglerne på kvæg-området. Der har været en del gengangere, men dog et lavere antal i 2018 end tidligere.
Nyt i 2018 var: Fodring med ikke-økologisk, ikke-tilladt foder og som noget nyt, så var kalvens suttebehov ikke længere en af de hyppigste overtrædelser.
Dernæst var følgende overtrædelser blandt de hyppigst forekommende:
- Utilstrækkelig strøelse
- Manglende dyrlæge/behandling
- Der er indsat ikke-økologiske dyr, der har født
- Manglende genomlægning efter start på 4. behandling
- Foder indeholder ikke-tilladte ingredienser og tilsætningsstoffer.
Det blev fremhævet, at brug af kul fx i forbindelse med forebyggelse af diarré hos kalve ikke er tilladt. Men der findes flere produkter, som indeholder kul og som har påskriften – tilladt i økologisk produktion, så man kan ikke altid vide sig sikker. Det forventes at kontrollen registrerer det som en opfordring/vejledning om regler, hvis de finder det på bedriften. Man er ikke bekendt med, at der er nogen, der har fået indskærpelser på denne type produkter.
Der vil i kontrollen i 2020 blive specielt fokus på strøelse og sengebåse.
KONTAKT ANNETTE ØSTERGAARD,
KVÆGRÅDGIVER, KVÆGXPERTEN
MAIL: AJG@KVXP.DK
TLF.: 9618 5890 ELLER 2174 4789


