Ingen systematisk aflivning af jersey tyrekalve? Hvad gør vi?
Leverandører til Naturmælk og Thise Mejeri var de første, med et forbud mod aflivning af tyrekalve og pr. 1 januar 2019, kom de økologiske besætninger med. Nu er turen kommet til resten af jerseybesætningerne.
I de nye brancheanbefalinger, som træder i kraft pr. 1/1 2022, vil man forbyde systematisk aflivning af jersey tyrekalve, derfor er anbefalingen generelt at minimere antallet af fødte renracede tyrekalve. Hvilke muligheder er der?
Der er flere veje at gå, når det handler om at nedbringe antallet af fødte renracede jersey tyrekalve, i Danmark:
- Salg af kvier.
- Salg af kødkvægskrydsninger til kalve- og oksekødsproduktionen.
- Forlænget laktation.
- Kombination af kød og kvieproduktion.
Uanset hvilken løsning man vælger, er det alfa omega at få regnet scenarierne grundigt igennem, nedenfor er skitseret, hvilke muligheder og evt. udfordringer der kan opstå ved de forskellige løsninger, inspireret af dette års Jersey Forum:
Salg af kvier:
Når man overvejer at bruge udelukkende kønssorteret sæd til at lave kvier, skal man overveje flere ting:
- Har jeg staldkapacitet eller kan jeg skaffe billig staldkapacitet?
- Har jeg harmoniareal til flere opdræt og kan jeg skaffe foder?
- Er alle mine kvier i dag af god nok kvalitet til et salg?
En anden overvejelse er ift. afsætning, hvilke muligheder er der for afsætning?
- Eksport
- Der bliver et større udbud end efterspørgsel
- Der er risiko for at nogle lande lukker ned, og hvilke muligheder er der så?
- Dairy Cross
- En mulighed hvor man krydser tungrace på jersey, som sælges til mælkeproducenter, som ønsker mindre køer i eksisterende staldanlæg. Disse køer krydses så med kødkvæg.
- Det er en sikker og fast afsætningsmetode på kontrakt, men metoden er dog endnu ikke så udbredt og kun ganske få mælkeproducenter benytter sig af denne metode i dag.
- Raceskifte fra tung race til jersey
- Flere og flere landmænd får problemer med størrelsen på dyrene af tung race, derfor vil der være en midlertidig afsætningsmulighed, når landmænd vil skifte racen ud, men det er som sagt en midlertidig løsning.
Ovenstående løsninger kan give en potentiel god økonomisk gevinst, hvis man har plads og laver kvier af god kvalitet. Derudover er markedsprisen og afsætningsmulighederne altafgørende for om denne løsning vil skabe overskud på bundlinjen.
Salg af opdræt til specialiseret kødproduktion
I dag er økonomien i at opdrætte jersey tyrekalve ringere end andre grupper. Den danske slagtekalveproduktion, er i dag udfordret på økonomien og er afhængig af slagtepræmier.
Der er lige nu to muligheder for kødproduktion i DK i dag:
- Kalvekød – unge dyr under 12 mdr. i høj vækst som bruges meget i dag
- Brug af intensive kødkvægsracer giver mere kødfyldte jersey krydsninger og gør dig dermed mere attraktiv for slagtekalveproducenter.
- Forskel på efterspørgsel mellem kødkvægskrydsninger af kvier og tyre – kunne kønssorteret sæd til at lave tyre være en mulighed?
- Oksekød – ældre dyr over 16-18 mdr. med lavere tilvækst og på afgræsning, en mulighed som ikke har været brugt så meget, men som der vil være større efterspørgsel på. Danmark skal kunne producere mere ”rødt kød” og minimere importen at dette.
- Der bliver en større efterspørgsmål på danske produceret ”rødt kød”. I dag er der meget snak om udtagning af jorde og biodiversitet, derfor er det meget relevant at tænke, oksekødsproduktion på ekstensive arealer, kan det lade sig gøre?
Hvis vi ser nærmere på oksekødproduktionen med ”rødt kød”, så er der typisk følgende spørgsmål:
Hvem skal opdrætte kalvene?
- Professionelle opdrættere?
- Græsningslaug og by-folk?
- Mælkeproducenter (gamle stalde)?
Hvilke fordele er der ved kødkvægskrydsninger som naturplejere?
- Ingen tyre
- Ingen ko med kalv
- Ingen kælvninger
- Færre dyr på stald om vinteren
- Stor frihed om sommeren
- Passer godt sammen med deltids planteavl
For tyrene kan det godt svare sig, dog ikke med et stort overskud. Den største udfordring pt. er at slagtepræmien på nuværende tidspunkt ikke gælder for kvier over 16 mdr. det er altafgørende at slagtepræmien bliver en realitet, for at det kan betale sig at opdrætte kvier på denne måde.
Oksekødproduktionen kan blive vejen frem, og kan blive en produktionsgren som kan aftage mange dyr, som kan løse noget af udfordringen med aflivning og kalveeksport.
Tyrevalget er typisk Angus eller Hereford, hvilket tiltaler mange mælkeproducenter pga. lette kælvninger. Hvilket taler for denne mulighed!
Hvis det derudover lykkes at få slagtepræmien til også at gælde krydsningskvier over 16 mdr., kan det sagtens blive en god løsning for mange fremadrettet, men det er en produktionsgren som endnu ikke bruges så meget i DK.
Forlænget laktation
En måde hvor på man kan mindske antallet af kælvninger generelt og derved også antallet af fødte tyrekalve.
Hvis man tænker på at benytte forlænget laktation er der flere ting der bør overvejes:
- Hvordan ser laktationskurven ud på min bedrift?
- Er de flade eller stejle? Kan variere meget mellem grupperne. 1. kalvs køerne har generelt en meget flad laktationskurve
- Hvor stor forskel er der på topydelsen mellem 1. kalvs og ældre køer?
- Hvis der er stor forskel mellem topydelsen på 1. kalvs og ældre køer så skal de blive lidt ældre så de kan komme i gang med at lave en masse mælk
- Har man små køer der kælver ind i 1. laktation, så er det måske også en fordel at de har nogle uger eller måneder at gå og vokse sig lidt større i så de er lidt større når de kommer hen til 2. laktation
- Opleves der problemer omkring kælvning?
- Fordel i at få længere tid i mellem de her risiko perioder
- Er der pladsmangel i kælvningsafsnittet?
- Færre kælvninger kan lette presset på kælvningsafsnittet.
Det er ikke noget man bliver rig af, men det er heller ikke noget der påvirker DB negativt. 1. kalvs køerne kan man typisk trække længere inden inseminering, grundet deres flade laktationskurve. De ældre køer typisk har en stejlere laktationskurve, og hvis man trækker dem for længe, er der risiko for at de kommer til at hænge i slutlaktationen med en alt for lav ydelse, og det vil påvirke DB negativt.
Generelt giver denne løsning en meget begrænset økonomisk gevinst. Reduktionen i antal ungdyr er lav medmindre køernes laktation forlænges meget. – Det er dog meget forskelligt fra besætning til besætning og har man generelt køer med en meget flad laktationskurve kunne denne løsning være ganske udmærket.
Kombinationsmuligheder – spred risikoen!
Det er generelt en god ide at sprede sin risiko ud på flere løsninger, om det er at bruge både kønssorteret sæd og kødkvægssæd, eller om det er at forlænge laktationen og samtidig bruge kønssorteret sæd eller noget helt tredje er op til den enkelte, på den måde er man ikke så sårbar ift. f.eks. afsætning af dyr.
Uanset hvilken løsning du vælger er det enormt vigtigt at få regnet det hele godt i gennem inden du tager dit valg, der er stor forskel på hvad der passer den enkelte bedrift så derfor er løsningen ikke altid at gøre som naboen, fordi det ikke nødvendigvis er den rette løsning for dig og din bedrift!
Kontakt din kvægrådgiver, hvis du har brug for sparring
