Kalve på græs (øko og hjerteordning)

Har du fulgt Keld Tølbølls` artikel om sæsonkælvning og dermed ingen småkalve fra 4 mdr. til udbinding i perioden er denne artikel mest til inspiration.

Regler

Regler for udbinding af kalve fra 4-6 mdr. er, at de skal tilbydes adgang til afgræsning fra den 1. maj til den 1. september, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det.

Kalvefolden

Kalvefolden kan med fordel etableres ved ejendommen med adgang til stalden. På den måde kan kalvene være på græs i 6 timer og gerne i et skiftefoldsystem. Resten af tiden gå inde i en fællesboks med staldfodring. Et meget robust system med høj grad af opsyn.

Alternativt en hytte som placeres i et hjørne af kalvefolden, og man laver afgræsningssystem med et skiftefoldssystem med 2 tråde, der flyttes rundt i en ”vifte” fra hytten. Begges situationer hvor kalvene kan få læ og ly og kan suppleringsfodres. Lav små homogene hold med max 10 kalve pr hold og gå efter lav belægning.

Suppleringsfoder

Det er et absolut ”must”, at der suppleres med ekstra foder ud over afgræsning for at sikre tilstrækkelig energi optagelse og dermed tilvækst. Det kan være køernes fuldfoder eller grundration suppleret med korn eller kalveblanding.

Græstilbuddet

Det anbefales, at kalve udbindes på rene marker (ikke har været afgræsset eller fået kvæggylle året før) og undgå permanente kalvefold, medmindre der er tale om en ”tilvænningsfold”, som de kun opholder sig i meget kort tid (2-3 dage) for at vænne sig til strøm. Der er god erfaring med, at kalve afgræsser langt græs (næsten holistisk), og der bliver skiftet fold ofte i et rotationssystem for at undgå parasitter. Omkring 1. juli skal, der laves et permanent fold skifte til en ny ren mark, som ikke har været afgræsset.

Kalvens trivsel

Det er erfaringen, at små kalve på græs er belastet, og derfor er det vigtigt løbende at følge med i kalvenes trivsel, og følg gerne op med gødningsprøver for at konstatere evt. parasit angreb. Utrivelige kalve kan få livslang men.

Kontakt vores ekspert på området

Claus Larsen, kvægrådgiver

Tlf.: 2049 5944

cll@kvxp.dk