Klimatjek giver overblik og motiverer
Mange har nu fået indsendt klimatjek-data for deres bedrift til Arla, og er dermed sikret tillægget på de 7,5 øre pr. kg mælk. Næste step er et rådgivningsmøde med din lokale klimatjek-rådgiver, hvor bedriftens klimaregnskab gennemgås med henblik på at validere data og udpege bedriftens styrker og forbedringsområder – set med klima-briller.
Indtil videre har 84 bedrifter (opgjort d. 1. juli) gennemført klimatjekket med indberetning af data og datavalidering. Målet er, at de godt 2000 Arla-landmænd i Danmark skal have gennemført klimatjekket inden nytår 2022 – Vi er altså godt vej.
God klima-adfærd gavner bundlinjen
De godt 200 spørgsmål som skal besvares, omhandler alt lige fra markudbytter, foderforbrug, gyllehåndtering, energiforbrug og ko-dødelighed og ender ud i tallet kg CO2-ækvivalenter/kg EKM. Mange af de tiltag der har en positiv effekt på klimaaftrykket, vil også gavne produktionsøkonomien, da god klima-adfærd overordnet handler om at gøre produktionen mere effektiv. Det store datasæt, der binder mark og stald sammen og giver et overblik over hele bedriften, kan dermed også bruges når der skal træffes strategiske beslutninger på bedriften.

Indberet i juli og få tillæg fra august
Nåede du ikke at udfylde og indsende klimatjek-data til Arla inden d. 1. juli, så kan du stadigvæk nå det i juli, og derved få tillægget på de 7,5 øre pr. kg mælk fra august måned. Det er muligt at indberette helt frem til d. 31. august. Det indebærer dog et slip i udbetalingen af tillægget både i juli og august.
Vi sidder fortsat klar ved telefonerne i Skive og Hobro, hvis du har brug for hjælp til udfyldelse af klimatjek-data.
Kontakt din kvægrådgiver, hvis du har brug for sparring


