Hvad ved vi om den nye ordning?

Ko-præmien er en helt ny koblet tilskudsordning for levende køer. Tilskudsordningen er midlertidig i perioden 2023-26 og skal afhjælpe det støttefald, som særligt bedrifter med køer får i forbindelse med betalingsrettighedernes afskaffelse fra 2023.

Vi planlægger stadig

EU-Kommissionen har godkendt Danmarks plan (CAP-planen) for den nye reform 31. august 2022. Vi skriver her på hjemmesiden, hvordan vi forventer, at de enkelte ordninger vil se ud, men der kan komme ændringer, indtil reglerne er endelig godkendt.

Hvad er fastlagt, og hvad er ikke?

Hvad ved vi om den nye ordning nu?

3 kvier i marken ko kvæg
  • Landbrugere der ønsker at modtage ko-præmie skal tilmelde sig ved at sætte et kryds i fællesskemaet.
  • Præmien ydes pr. dyr, der er registreret som ko, i henhold til det Centrale HusdyrsbrugsRegister (CHR).
  • Køerne skal være korrekt identificeret og registreret i CHR.
  • Tilskudspuljen er på alt 213 mio. kr., fordelt faldende over perioden 2023-2026. Tilskudspuljen er på 85 mio. kr. i 2023, 64 mio. kr. i 2024, 43 mio. kr. i 2025 og 21 mio. kr. i 2026.
  • Den endelige præmie pr. dyr afhænger af det samlede antal ansøgte dyr. Den endelige præmie pr. dyr fastsættes på skæringsdatoen, som er ændringsfristen for indgivelse af fællesskemaet, og den årlige finansiering.

Hvad er stadig usikkert?

Der er detaljer i ordningen, der vil blive fastlagt i forbindelse med den offentlige høring af bekendtgørelsen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores ekspert på området

Kvægrådgiver Rene Nygaard KvægXperten

René Nygaard, kvægrådgiver

Tlf.: 9615 3047

rny@kvxp.dk