Lupiner, hestebønner og ærter er alle gode alternative energirige proteinkilder til køerne. Både økologisk og konventionelle, købte eller dyrket på egne marker.

Lupiner indeholder 6% fedt og har det højeste protein- og fedtindhold, som er attraktiv i økologiske rationer.
Hestebønner bidrager med både protein og en større andel stivelse, men et lille fedtindhold.
Ærter har mindste proteinindhold og med 46% stivelse erstatter det både korn og proteinfoder i foderplanen
Hestebønner har værdi som rapsskrå
Erstatter vi 3 kg tørstof rapsskrå med 4 kg tørstof i hestebønner, reducerer vi samtidig kornmængden med 1,7 kg tørstof og giver plads til 0,3 kg tørstof majsensilage.
Derfor er værdien af formalede hestebønner den samme som prisen på rapsskrå, når vi ser på en foderplan med græs og majs, rapskager og korn.

Konservering og opbevaring
Konserveringsformen har en betydelig påvirkning af proteinets nedbrydelighed og derved AAT/PBV-værdi.
Vi mener, at opbevaringsformen skal vælges efter de muligheder, der giver de laveste omkostninger og hvilke andre proteinkilder, der er i foderplanen
Crimpning/formaling med syrebehandling er løsningen ved anvendelse af tidligere ensilagesiloer, men det kræver et dagligt forbrug at komme frem i siloen.
Toastning giver en lagerfast vare også ved høje vandprocenter
Opbevaring på planlager, hvis afgrøden høstes tørt
Afgrødernes udbytteforhold og dermed fremstillingspris er meget afhængig af dyrkningsforholdene. Vær obs på sædskifteregler og harmoniregler.


