Mere mælk og mindre stress med præcise blandinger

Vi kender det alle: mobilen ringer, og man sidder og fumler med mobilen med den ene hånd, mens vi åbner silokloen med den anden, og pludselig er man så i gang med et spontant foderskift.

Vigtigt med høj blandesikkerhed

Langt de fleste er opmærksom på køernes vommiljø, når der skal skiftes ensilagestak eller ved ændringer i foderplanen og sørger for en gradvis overgang. Det kan ses i mælketanken eller konsistensen på afføringen med det samme, når foderskiftet sker for hurtigt, vi kender det fra de første dage på græs om foråret, køerne begynder at få roer igen, eller et skifte fra en middelfordøjelig 3. slæt til noget sukkerholdigt letfordøjelig 1. slæt. Hurtige foderskift er gift for omsætningen i vommen, og det tager typisk tre uger for en let smadret vom at komme i fulde omdrejninger igen, desuden stiger stressniveauet med øget celletal til følge.

Det med blide foderskift har de af jer fleste styr på, og de af jer, der har brug for sæsonfodring pga. afgræsning eller andre fodringsstrategier, der er sæsonbetinget, prøver at gøre overgangen så blid, som det er muligt. Dog sker det, at der rutsjer 100 kg for mange roepiller i fuldfoderblandingen den ene dag og 90 kg soja for meget dagen efter i en ration til 150 køer. Endnu værre er det, når fejlen kompenseres ved at sparre tilsvarende i noget andet.

En variation i blandingens komponenter på mere end 2 kg ts/ko er reelt et foderskift. Hvor mange af jer har ved en fejl dumpet en klump græsensilage i mixeren, der er et par hundrede kilo for tungt, og så sparet lidt på majsen efterfølgende for at sikre, at køerne får ædt rationen op til næste dag. Hvis variationen mellem fire kraftfoderkomponenter svinger 30-50 kg pr. komponent, så nærmer man sig hurtigt en blandevariation på over 8%.

Det er ikke noget køerne dør af, og de små variationer kan ikke ses i deres afføring, men det giver stress i vommen, og det går ud over vomomsætningen af især NDF. Protein, stivelse og sukker skal nok bliver omsat, hvis ikke i vommen, så i tarmen, men NDF skal have en stabilt og effektivt vomomsætning, før energien bliver tilgængelig. Arbejder vommen kun 80-90% af sin kapacitet, forsvinder findelt unedbrudt NDF videre ud i tarmen, og der er fordøjelsen af NDF minimal. Det giver afføring, der former sig rigtigt med lange tydelige fiberfraktioner i, som evner at holde gødningen sammen, selv om vommiljøet er udfordret.

 

Blandemesteren er ikke dygtigere end udstyret

Fejlfinding er vigtigt, når sikkerheden på blandingerne skal op. Manden, der fylder fuldfodervognen, skal være præcis og have respekt for vigtigheden af at blande præcise blandinger hver eneste dag, men han er prisgivet, når udstyret til at blande med ikke er i orden.

Står vægten og danser 50-100 kg, når den står og mixer blandingen sammen, imens der fyldes foder i? I så fald – hvordan rammer I så præcist f.eks. 145 kg sojaskrå? Det bliver 145 kg +/- den skala vægten danser med.

Hvis vægten danser op og ned eller kravler nogle kilo op, mens man vender ryggen til og er kørt ind i foderladen efter de sidste 100 kg valset korn, så kan ingen lave præcise blandinger. Hvis slagtermester laver frikadeller på samme måde, som nogle landmænd blander foder til sine køer, så vil ingen vide, hvordan frikadellerne smager fra gang til gang, selv om slagteren vil påstå, at frikadellerne er lavet efter præcis samme ingredienser, som der står i opskriften.

Der er mange fuldfodervogne rundt omkring, hvor en eller flere vejeceller er stået af. Det første tegn er, når vægten begynder at danse op og ned med et interval større end +/- 20 kg. Hvis der er fugt omkring stikdåser og samlingerne til vejecellerne kan vægten begynde at kravle og justere vægten op eller ned, imens blanderen står og arbejder.

Elektroniske vægte skal ofte kontrolleres. Nulpunktet for de fleste vægte er let at stille, men nulpunktet er absolut ingen sikkerhed for, at vægten er rigtig skaleret. Vejeceller fungerer ved at sende strøm til en computer; jo mere belastning en vejecelle får, jo mere modstand møder strømmen på sin bane til vejecellen og hen til computeren. De fleste vejeceller på fuldfoderblandere kan klare 5 tons pr. vejecelle. En typisk 18-22 m3 blander har seks vejeceller, med en samlet kapacitet til at udveje 30 tons, heraf udgør de 7-10 tons selve blandekarret. Så fordi en eller to vejeceller står af, kan de sidste fire vejeceller sagtens udveje de 7-9 tons foder, som vognen kan rumme.

Når vejecelle nummer tre ryger sig en tur, så viser computerskærmen formentligt et ”Error” eller en tilsvarende fejlkode. Det bliver så den dag, man får ringet og skiftet de vejeceller, der er gået i stykker, men man får ikke kalibreret vejecellerne efterfølgende.

Elektroniske vægte kan have døde intervaller. Du kan sagtens have en elektronisk vægt, der vejer rigtigt ved 0 kg og 10.000 kg, men som ikke skalere rigtigt i intervallet 4.000 – 6.000 kg. Især blandevogne, der bruges til vejtransport, skal tjekkes efter, om skaleringen passer, fordi vejecellerne bliver ekstra belastet i yderpositionerne ved bump og stød i høj fart.

Man kan vælge at få et firma ud og få kalibreret vægtsystemet, men mindre kan også gøre det. Måske den lokale foderstof eller grusgraven vil hjælpe og stille deres brovægt til afbenyttelse i en halvtimes tid, så du kan prøve vægten af på blanderen. Rengør vognen grundigt, så du får det rigtige 0-punkt. Fyld derefter 100 kg korn eller andet i af gangen, indtil vognen når sin max. belastning. Følger vejecomputeren på vognen ikke brovægtens, så skal skaleringen indstilles. De fleste blandevognes vejecomputer kan kalibreres med et antal fixpunkter. Få fordelt de antal fixpunkter du har til rådighed på din blandevogn over det interval, som du bruger mest.

Jo, mindre variation, jo, bedre fungere køerne og jo, bedre køerne fungere, jo, flere penge tjener du med mindst muligt bøvl. Ring til KvægXperten mht. rådgivning om blandesikkerhed.

René Nygaard, kvægrådgiver

9615 3047

rny@kvxp.dk

Kontakt vores ekspert på området