NON-GM-fodring: hvad er økonomien i fodring med rapsskrå i stedet for NON-GM-sojaskrå?

Vi nærmer os med raske skridt dagen,hvor man kan starte overgangsperioden til non-GM fodring. Som I ved, kan I starte med omlægningen af fodring den 1/1-21, og I skal senest starte den 1/7-21. Tillæg for mælken på 7,5 øre starte, når I starter på omlægningen, tidligst den 1/1-21.

ARLAs krav om, at al mælk i 2021 skal omlægges til NON-GM, giver en udfordring i forhold til sammensætningen af rationerne ude hos jer.

Den mest omfattende ændring i rationerne er, at I skal udskifte jeres genmodificerede sojaskrå med ”noget andet”, der ikke er genmodificeret.

Det ”noget andet” kan selvfølgelig være, at I udskifter jeres Sojaskrå med non-GM-sojaskrå. Det mest oplagte valg er at skifte til rapsskrå. Rapsskrå har samme egenskaber som sojaskrå, alle de forsøg, der er lavet de seneste mange år i Danmark og i udlandet, har vist, at rapsskrå har samme egenskaber med hensyn til ydelse og sundhed, som vi ser med sojaskrå. Og så er det meget billigere!

Hvilke næringsstoffer er der i Rapsskrå sammenlignet med Sojaskrå?

Tabellen viser indholdet af proteinkilder på udvalgte næringsstoffer

  Sojaskrå Rapsskrå (1,24) Rapskage (1,15)
NEL 20/kg tørstof 8,35 6,71 7,24
AAT/ kg tørstof 209 145 110
PBV/ kg tørstof 219 171 159
Lysin g/100 g råprot 6,21 5,5 5,5
Methionin/ 100 g råprot 1,42 2,0 2,0

Andre fodermidler med protein er Hestebønner med ca 27% protein, solsikke med 35% protein og kornbærme med 30% protein. Her er især hestebønner interessante, da de er hjemmeavlet.

Økonomiske konsekvenser

Der skal ca. bruges 1,25 kg rapsskrå som erstatning for 1 kg sojaskrå.

Sojaskrå non-GM HP 400 kr. pr 100 kg. Rapsskrå 238 kr. 100 kg. Når der skal bruges 1,25 kg til at erstatte 1 kg soja, er den direkte pris på 295 kr. for at opnå samme produktion.

 

Soja NON-GM koster lige nu 105 kr. for meget.

Bruger I 2,5 kg sojaskrå non-GM, ”æder” det hele jeres ekstra mælkeafregning på 2,60 kr. ved 35 kg mælk pr. ko. Vælger I at bruge 1,25 kg non-GM-sojaskrå, deler I mer-mælkeindtægten med foderstofcentralen.

ANBEFALING: Tag hele fortjenesten selv!

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din rådgiver

Jørgen Aagreen, kvægrådgiver

Tlf.: 4027 3964

jaa@kvxp.dk