Hvad giver fodring med NON-GM af udfordringer og muligheder?

ARLAs krav om at al mælk i 2021 skal omlægges til NON-GM giver en udfordring i forhold til sammensætningen af rationerne ude hos jer.

I kan leve op til kravene i NON-GM ved at ændre i jeres valg af tilskudsfoder. Som det ser ud er det især anvendelsen af sojaskrå der er i spil, da langt det meste af det sojaskrå der er blevet importeret hidtil er genmodificeret. I skal især tænke på at få ”styr” på den del af jeres foderration.

Som I ved er et indholdet af protein især AAT vi henter fra sojaskrå, typisk er der mellem 45,5 og 48% protein i sojaskrå, mens der i det mest anvendte alternativ rapsskrå er 38-39% protein. Det betyder selvfølgelig at vi skal anvende flere kg rapsskrå for at opnå samme mængde energi, AAT og PBV.

Tabellen viser indholdet af proteinkilder på udvalgte næringsstoffer

Som I kan se er det især indholdet af PBV der er forskelligt i Majs- og græsensilage. Ligeledes har græsensilagen et betydeligt højere indhold af Lysin end majsensilage har.  Har man en høj kvalitet i græsensilage, er der gode muligheder i at erstatte majsensilage med græsensilage, I får mere protein, i får lavere vombelastning, det åbner får I kan anvende mere korn i rationen og mindre indkøbt proteinfoder.

Skiftet til rapsskrå i stedet for sojaskrå giver køerne mere methionin og mindre lysin. Det er min erfaring at vi ikke ved anvendelse af rapsskrå kommer til at mangle lysin i rationerne uden sojaskrå. Især i rationer med en stor andel af godt græsensilage, kompenserer græsensilagen på indholdet af lysin.

Vi har tidligere beskrevet forsøg, der viser at skiftet fra sojaskrå til rapsskrå ikke har nogen negativ indflydelse på mælkemængde og sundhed.

I et kommende nummer af kvægnyt belyser vi de økonomiske aspekter af at ændre markplan og foderration i retning af mere græs/græsensilage.

Kontakt vores ekspert på området

Jørgen Aagren, kvægrådgiver

Mail: jaa@kvxp.dk

Tlf.: 96351334