Få overblik og undgå ærgrelser når din ensilage skal have udtage boreprøve
Med nye kolleger i KvægXpertens område bliver det aktuel med en entydig markering af plansiloerne og markstakke.
Hvis numrene står på silovæggen eller der er sat en markering op ved markstakken, mindsker det risikoen for, at der bliver taget prøve af den forkerte stak, og samtidig kan det påføres analyseudskriften.
Vi ser desværre en gang imellem at f.eks. majsensilage i flere siloer giver anledning til tvivl. Også i det daglige læssearbejde vil det være en fordel, at siloerne er tydeligt mærket, så medarbejderne ikke kan være i tvivl, hvilken stak der er til køer eller kvier.
Som rådgivere er vi også glade for nummereringen, frem for f.eks. højre, venstre, nord, syd, gl. silo bagved eller stak langs læbælte.
Mærkningen kan laves på forskellige måder. Det kan være rustfristål-numre, men også bare et nummer lavet med en farvespray. Skal det være malet lidt pænere, kan man skære nummeret i et stykke bølgepap. Til markstakke kan farvet hegnspæle, evt. med et nummer på, fungere fint. Talskabelonerne kan nemt findes på ved søgning på Google.
God arbejdslyst – vi glæder os til at se det næste gang vi skal måle op.



