Den 1. november blev jeg en del af teamet i KvægXperten. Jeg ser frem til at komme ud til vores kunder og omsætte min viden, ideer og erfaringer til nyttig praksisnær rådgivning. Jeg brænder for den brede generelle produktionsoptimering med fokus på fodring, management, grovfoderproduktion og strategi.

Jeg er god til at se hvor der ligger et potentiale, og er efterfølgende ikke bleg for at trække på specialister indenfor et bestemt fagområde, så vi hurtigst muligt opnår det ønskede resultat.

Tidligere har jeg også arbejdet med afgræsningsmanagement og økologisk mælkeproduktion og vil derfor også her kunne bidrage med nye øjne på de bedrifter der måtte have lyst til dette.

Jeg har tidligere været ansat som kvægrådgiver hos LandboNord og kommer senest fra en stilling som produktkonsulent ved Vestjyllands Andel. Jeg bor i Skørping med min forlovede Trine og vores to børn Aksel og Anker.

Jeg vil primært møde ind i Hobro og Skive, men vil også komme på KvægXpertens øvrige kontorer, alt efter behov.

Rasmus Kjærgaard Wielandt, kvægrådgiver

Tlf.: 2369 9821

rkw@kvxp.dk