Den 31. marts er næste deadline for at uploade dokumenter til tillægsmodellen, hvis du vil undgå at miste point og dermed penge i næste kvartal.
Tiltag, som har dokumentation der udløber, står under ’Udløber dette kvartal’ i oversigten over bæredygtighedspoint på Arla Farmers.
Hvis du indsender spørgeskemaet ’Biodiversitet og Jordens frugtbarhed’ en gang årligt (obligatorisk for økologer), udløser det 1 point. Skemaet skal udfyldes senest 30. juni.
Husk også at tjekke, om du kan opnå flere point, end du allerede har. For eksempel hvis du for nyligt har indgået en aftale om levering af husdyrgødning til biogas, eller du har ændret strategi for udbringning af gødning.

Nyt i tillægsmodellen
- Graduering af point for grøn strøm. Dvs. du behøver ikke længere bruge 100 vedvarende elektricitet for at opnå point. Der kan opnås mellem 1 og 5 point, alt efter hvor stor en del af elektriciteten (egenproduceret og/eller indkøbt) der er grøn.
- Kategorien ’Håndtering af husdyrgødning’ er udvidet til, at der nu også gives point for forsuring i gylletanken. Hvis mindst 70 % af gyllen forsures under opbevaring (i stalden eller i gylletanken), udløser det 4 point.
- Deltagelse i to videns-opbyggende arrangementer (arrangeret af Arla), i løbet af 18 måneder, udløser 1 point.
Kontakt din rådgiver, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til indsendelse af dokumentation i tillægsmodellen.


