Propylenglycol og calciumklorid er nu tilladt i økologiske besætninger

I 2018 blev natriumpropionat, calciumpropionat og paraffinolie taget af listen over tilladte ikke-økologiske foderstoffer i økologiske besætninger. Nu er der tilføjet nye produkter, i form af calciumklorid og propylenglycol, til behandling/forebyggelse af mælkefeber og ketose.

Propylenglukol virker ved at medfører et fald af ketonstoffer og fedtsyrer (NEFA) i blodet, imens glukosekoncentrationen stiger. Der er flere fordele ved propylenglycol ift. natriumpropionat til forebyggelse af ketose:

  • Det kan gå direkte ind og virke i citronsyrecyklus (imens natriumpropionat først skal spaltes og omdannes, før det går ind og bidrager til at få citronsyrecyklus til at køre).
  • Responstiden er muligvis få timer hurtigere end natriumpropionat.

Vejledningen om økologisk jordbrugsproduktion, kan findes på landbrugsstyrelsens hjemmeside: Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (lbst.dk)

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning (hjerteordning) er nu i høring.

Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning i høring.

Der er forslag om stramninger for besætninger, der bliver udelukket fra Dyrevelfærdsmærket. De kan tidligst seks måneder efter datoen for udelukkelsen indgive en ny tilmelding til Dyrevelfærdsmærket.

For kvæg samles det til et sæt fælles kriterier.

Der indføres grænseværdier for dødelighed i besætningen, gældende fra den 1. juli 2026.

  • Ved tilmelding til Dyrevelfærdsmærket må der, gennemsnitligt over de seneste 24 måneder frem til tilmeldingstidspunktet, højst have været en dødelighed i besætningen på 8,0 pct. for køer og 10,0 pct. for kalve.
  • For at besætningen kan opretholde tilladelse til at producere under Dyrevelfærdsmærket, må der til enhver tid, gennemsnitligt over de seneste 24 måneder, højst have været en dødelighed i besætningen på 8,0 pct. for køer og 10,0 pct. for kalve.

Har du spørgsmål, så tag kontakt til vores ekspert på området

Louise Kock Hilligsøe, kvægrådgiver

Tlf.: 9663 0561

lhi@kvxp.dk