Brugen af mere fedt i rationen reducerer metan-dannelsen i vommen. Derudover har raps et lavere klimaaftryk end de palmefedtprodukter, som typisk anvendes, da raps kan dyrkes lokalt og ikke bidrager til regnskovsrydning.
Lavere klimaaftryk og mere mælk
Fodring med 0,6-1,1 kg rapsfrø/ko/dag, som erstatning for mættet fedt, korn og proteinråvarer, resulterede i et fald i mælkens fedt- og proteinindhold, en stigning i mælkeydelsen på 1,4 kg/ko og en mindre stigning i EKM-ydelsen. I økologiske besætninger med et lavere fedtniveau i rationen, ses en større ydelsesstigning. Derudover ses generelt mere fedt i gødningen. Mælkens samlede klimaaftryk (inkl. dLUC: regnskovsrydning) faldt med 3-4 % pr. kg EKM og ser man på metan alene, er reduktionen endnu større. Ti besætninger indgik i forsøget, hvoraf syv var non-gm og tre økologiske.
Udfordringerne
Rapsfrø skal knuses før opfodring, hvis de ikke skal passere ufordøjede gennem koen. Dette kan opnås både med skivemølle, hammermølle og valse, men korrekt indstilling er vigtigt for at opnå et tilfredsstillende resultat. Efter bearbejdning, kan frøene holde sig på lager i to-tre uger uden
Udover bearbejdningen af oliefrøene, kan forsyningen blive en stor udfordring, hvis flere vælger at skifte mættet fedt ud med rapsfrø i rationen.
Økonomien
For de syv non-GM-besætninger kostede det i gennemsnit 40 øre i restbeløb at erstatte mættet fedt og øge fedtsyrer i form af rapsfrø i rationen, mens der for økologer viste sig at være en gevinst på 70 øre i restbeløb ved at anvende rapsfrø, trods høje foderpriser. Rapsfrøene kostede fra 2,80 til 4,62 kr. pr. kg (5,90 kr. pr. kg for økologer).
Kontakt vores ekspert på området
