Billeder fra undervisningen i Indonesien

I januar måned var jeg, sammen med Sven Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, i Indonesien i forbindelse med vores engagement i et Danida projekt.

Projektets formål er at introducere og omlægge noget af den konventionelle mælkeproduktion til økologi. Det var vores tredje tur, og vi tog flere skridt for at introducere og omlægge til økologisk mælkeproduktion i landsbyen Nongkojajar, East Java, Indonesien.

På de første besøg har jeg haft fokus på at hæve deres viden om byggeri af løsdriftsstalde og dyrevelfærd samt produktionen af økologisk grovfoder. Denne gang var fokus på råmælkserstatning og -tildeling, goldko-management, tidlige sygdomstegn ved køer og kalve og bælgplanteblanding i grovfoderproduktionen.

Her ses et billede af måling af tilvækst i Indonesien.

Billederne ved siden af er en måling af råmælkskvaliteten.

Fremdriften hos de indonesiske landmænd er utroligt, og det er fantastisk at se hvordan de bruger den viden de få. Det er et utroligt tilfredsstillende arbejde. Bevidstheden hos mælkeproducenterne er stigende og udbyttet forbedres langsomt.

Det er stadigvæk tidligt i projektet, som løber i 3 år mere, men humøret er højt. Og økologisk mælk har vist sig at være et relevant og realistisk alternativ for den dedikerede landmand i Indonesien.

Her et billede af råmælkstildeling i Indonesien.

Billedet her ovenfor er af en stald og ved siden af ses en mark, samt hvordan det ser ud når der høstes…

Indlægget er skrevet af

Vibeke Fladkjær Nielsen

Tlf.: 9615 3049

vfn@kvxp.dk