Peter Aage har nu styr på sine stalde efter 2034

Jeg møder Charlotte og datteren Mathilde i gårdspladsen på gården Sillebakken ved Flauenskjold i Nordjylland. Charlotte byder mig på kaffe og rundstykker i frokostrummet, imens Mathilde ivrigt indfanger de katte, som hun syntes skal med derind. Mathilde har en fridag fra børnehaven.

I frokostrummet møder vi Peter Aage, der er Charlottes mand. Peter Aage og Charlotte driver Sillebakken I/S sammen med en anden ældre herre. På Sillebak har de ca. 300 års køer og omkring 100 ha. jord. Det er ikke så længe siden, de startede mælkeproduktionen op på Sillebakken, de har efterhånden malket jerseykøer på gården i to år. Det er meningen, at Charlotte og Peter Aage selv skal overtage gården i løbet af et par år.

Peter Aage fortæller, at han kontaktede KvægXperten for at få styr på, om stalden er i orden efter de regler, der er i den nye bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg, der løbende kommer til at gælde frem mod 2034. Bekendtgørelsen indeholder nemlig en lang række skærpede krav til indretningen af stalde til kvæg.

Rapporten fra KvægXpertens opmåling viste da også, at der kun var nogle småting, der skulle laves, så stalden lever op til kravene i 2034. ”Vi kan se i rapporten, hvad det er, vi skal have lavet om inden 2034” siger Peter Aage og fortsætter: ”og så har vi noget at vise frem, både i forhold til finansiering og til samarbejdspartnere, når de spørger til det.”

For Peter Aage er det vigtigt, at hans stalde lever op til kravene i 2034. Både fordi han på den måde kan fortætte med at være selvstændig mælkeproducent, men også for at have sikkerhed for, at alt er som det skal være.

”Vi havde en rigtig god oplevelse med KvægXperten” siger Peter Aage og fortsætter: ”Kvægrådgiverne var meget flinke og tog opgaven med opmålingen seriøst. De var nemme at snakke med og gode til at fortælle, hvad de ville gøre, hvor de ville starte og hvordan det hele ville forløbe.”

Marie Sofie Futtrup, kvægrådgiver hos KvægXperten, er en af de rådgivere, der var ude hos Peter Aage og måle hans stald op. Marie har sat sig grundigt ind i den nye bekendtgørelse, som kan få store konsekvenser for nogle landmænd.

”Den nye bekendtgørelse indeholder en lang række skærpede krav til indretningen af stalde til kvæg. De nye krav får store konsekvenser for mange staldanlæg i form af, at der skal investeres betydelige beløb for at kunne fastholde det nuværende produktionsomfang” lyder det fra Marie.

”Alternativet er at antallet af køer i staldene skal nedbringes. Og selvom der investeres, kan det sagtens være at man desværre stadig er nødt til at nedbringe antallet af køer i staldene efter 2034.” tilføjer Marie og henviser til kravet om totalareal pr. ko og kravet om bredden af tværgange, som gælder fra 2034.

Peter Aage var ikke så nervøs for, hvad rapporten ville vise, da det trods alt kun er to år siden de startede op med malkningen af de nyindkøbte jerseykøer, i en nyrenoveret stald, som dengang blev udstyret med topmoderne malkerobotter. Vi går rundt i stalden, hvor de flotte jerseykøer ser ud til at have det rigtig godt, og Peter Aage viser mig stolt det moderne udstyr.

For Peter Aage har det at få målt stalden op, ikke kostet andet end det KvægXperten skulle have for opmåling og rapport. Så er der styr på det, stalden målt op og Peter Aage har fået en udførlig rapport, der tydeligt viser, hvilke krav der er opfyldt allerede og hvilke krav der ikke er. Og så kan han rette sig efter det.

Ifølge Marie Sofie Futtrup, KvægXperten, koster en opmåling typisk fra 5.000kr og op efter, alt afhængigt af tidsforbruget. Hun mener, at de fleste opmålinger ligger i spændet mellem 8-14.000 kr.

Hun tilføjer, at det at være ude og måle stalde op, er en af de opgaver, som hun sætter pris på.

 ”Det vi gør, når vi laver en opmåling hos landmanden, giver landmanden et overblik over, hvor han står i dag ift. de kommende velfærdskrav. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi går seriøse til opgaven og er omhyggelige med vores arbejde. Rapporten som landmanden får udarbejdet, er et meget vigtigt stykke værktøj, som kan bruges i den fremtidige strategi på bedriften” afslutter Marie.