Resilience for dairy (R4D) = Modstandsdygtig og bæredygtig mælkeproduktion i EU
Overskriften er målet og titlen for EU-projektet med 120 gårde fra 15 lande, som i løbet 2023-2024, skal vælge og give konkrete anvisninger (Factsheets) på de mest originale og let gennemførlige løsninger.
Jeg var sammen med 120 andre bidragydere fra de 15 lande, samlet 3 dage omkring byen Lille i nord Frankrig for at se nogle af de forslag der arbejdes med. Der var besøg hos 4 franske og 2 belgiske mælkeproducenter, workshops og networking
Følg Projektet og se billeder på:
Facebook: Resilience4dairy
R4D emnerne kommer bredt omkring mælkeproduktionen og er inddelt i 3 emner
- Økonomiske & sociale modstandsdygtighed
Den økonomiske bundlinje for den enkelte mælkeproducent er stadig den mest afgørende faktor for videre drift. Og inden for den skal du skabe dig selv, familie og medarbejdere en dagligdag, som I trives med, også i tider hvor de politiske signaler har ”støj på linjen”.
- Tekniske effektivitet
Hardcore mælkeydelse, fodring, fodervalg og foderudnyttelse. Grovfoder valg der optimerer klima og produktion i retning af mere kløvergræs. Kalve management og reproduktionsstrategier, der optimerer mælke og kødproduktionen på en klimavenlig måde.I korte træk det vi kender som point og maksimal mælkepris i Arlas bærdygtighedsmodel
Billed 1: Her forklarer Sjoerd Ydema, hvordan han skaber glade medarbejdere på sin danske bedrift
Her 3 billeder fra franske Simon Traulle’s stald med, to robotter, solceller som tagplader på maskinhuset og et nyt fælles biogasanlæg, lever måde mælk, el og biogas til lokalområdet, med et mål om 70 fridage årligt.
- Miljø, dyrevelfærdsmæssige- og samfundsvenlige produktionssystemer
Der ligger en stor opgave I at fortælle omverden/ bybefolkningen/skoleklasser/politikere, hvordan mælken kommer fra køer. Køer der spiser græs og andre foderemner, der ellers ikke kunne udnyttes til fødevarer.
Deres klimaregnskab viser 0,88 g CO2e/kg mælk. Men også at de årligt laver mad til 46 mennesker på hver hektar de driver.
En meget grundlæggende formidling – men den går lige til hjertet på modtagerne, når den præsenteres i kostalden.
Vi så hvordan 20 økologiske bedrifter samarbejde om en gårdbutik.
Vi så en nybygget AMS stald med maksimal teknologisk indhold og hørte om, hvordan vi kan imødekomme de forbrugere der vægter ko+kalv systemer som væsentlige. Vi så systemer til optimering af opdrættets fodring og tilvækst. Vi diskuterede metoder til opfølgning på foderoptagelse, mælkeydelse og foderudnyttelse.
Vi blev endnu engang bekræftet i at den daglige pasning og management, betyder meget mere for køernes udstråling, tilfredshed og økonomi, end ny teknologi og stive regler.
Mine “take home messages” – som indtil videre står for egen regning:
Billederne er fra familien Burette, der engageret viser bedriften frem for interesserede. En løsdriftsstald med lang halm i sengene og fast gulv.
- Brug dine SOPS til at optimere arbejdsopgaver, lette overleveringer og skab ro i hovedet hos dine medarbejdere og dig selv
- Tilpas dit staldsystem, fodervalg og besætningsstrategi til et lavere klimaaftryk
- Brug din gårdbestyrelse til at sparring om din og familiens strategi som mælkeproducenter, så den ikke overskygges af debatten om CO2afgifter.
Følg med når resultaterne bliver færdige i løbet af det næste års tid.