Resilience for dairy (R4D) = Modstandsdygtig og bæredygtig mælkeproduktion i EU
Overskriften er målet og titlen for EU-projektet med 120 gårde fra 15 lande, som i løbet 2023-2024, skal vælge og give konkrete anvisninger (Factsheets) på de mest originale og let gennemførlige løsninger for et modstandsdygtigt kvægbrug.
Fra den 10-13. juli 2023 var jeg igen samlet med de andre bidragsydere i projektet, til “European workshop & cross visit”-sommermøde. Denne gang blev mødet afholdt i Slovenien med udgangspunkt i hovedstaden Ljubljiana.
Den slovenske mælkeproduktion
Den Slovenske mælkeproduktion udvikles meget stærk med udgangspunkt i den landbrugsstruktur, der har været i landet.
Landet har 2 mio. indbyggere og ligger lige syd for de østrigske alper med bjerglandskab i det nordlige og blødere bjerge mod syd mod Kroatien. Floden gennem landet og hovedstaden deler Centraleuropa med Balkan.
Landet var indtil 1918 en del af det Østrig-ungarske rige, men det Slovenske sprog samlede indbyggerne. Efter anden verdenskrig blev landet en del af det kommunistiske Jugoslavien med Tito som leder. Her blev alt landbrugsland over 1 ha nationaliseret. Derfor består størstedelen af landbruget af ejendomme beliggende i landsbyen med 1 ha jordlod, fordelt på markerne omkring landsbyen. Selvforsyning med grøntsager, mælk og kød var omdrejningspunktet for driften.
Efter optagelsen i EU i 2004 er der sket en udvikling af industrien, hvor mange bilfabrikker har underleverandører eller producere biler i Slovenien. Det, og andet, har givet mange jobs og arbejdere der pendler fra landsbyerne.
Men tilknytningen til jorden, dyrkning og selvforsyningen er stadig en stor del af den Slovenske kultur. Derfor handles der kun begrænsede mængder jord og en af udfordringerne med et rationelt kvægbrug er transportomkostningerne til grovfoderforsyningen.
Besøg på fire kvægbrug
Farm Rocnik
Bedriften er beliggende 650 meter over havet. En 10 år gammel sengestald til 60 Holstein køer med en Lely AMS og en nyere goldkostald med far-off, close-up og kælvningsafdeling. Målet er høj produktion, høj dyrevelfærd og højt management.
Der er 20 % færre køer end sengebåse, som er strøet med snittet halm. Ydelsen er 13.899 kg mælk pr. årsko og 21.245 kg mælk pr hektar grovfoder.
Der fodres med majsensilage og græsensilage af samme kvaliteter som i Danmark. Kornbærme og mask leveres og ensileres i små stakke. Derudover fodres med 7,5 kg protein-kraftfoder pr malkende ko pr. dag.
Køer og kvier er på stald hele året. Tyrekalve studes og anvendes til pleje af bjergskråninger, hvor traktorkørsel er umulig.
Til bedriften hører 24 ha permanent græs, 5 ha korn og 11 ha majsensilage. Derudover anvendes 50 % af gyllen til arealer, hvorfra der købes grovfoder nede i dalen.
Dette flytbare tag over majsensilagen er udbredt. Det virker både som skygge og er vandafvisende og hjælper derfor til stabilitet i fodringen.
Simon Cretnik
En 3 år gammel stald med Fullwood AMS og 60 køer. Stalden er bygget i landsbyen med naboer rundt omkring bedriften.
Det specielle er det flydende gulv, som består af blød gummi med overdækning fra IDagro i Holland. Prisen er ca. 150 Euro pr m2 gulv. Der er dræn-render til ajlen og møget fjernes med en robot støvsuger.
Fordelene er, at der ikke er noget inventar der fylder eller skader køerne og køerne ligger dejlig blødt. De yder 11699 kg mælk pr. årsko. Strategien er 50.000 kg livsydelse.
Udfordringen er, at køerne ikke ligger uforstyrret. Nabo køerne skider hvor de står og det strinter. Møgrobotten hviler 3 timer og kører derefter 2 omgange af ca. 1 times varighed. Dvs. den kører i alt 5 gange daglig.
Der skal helst være 14-18 m2 pr. ko for at de er rene. Min tolkning er at liggeperioderne bliver for korte for køerne.
Fodringsprincippet er PMR med majs plus græsensilage og kraftfoder. Der er 40 ha spredt på 44 stykker indenfor 15 km radius!
Mælken afhentes af et kooperativt mejeri, der sælger videre til Italien.
Stalden har kostet 1 mio. Euro at bygge og med 40 % EU-tilskud, er staldgælden 600.000 Euro eller ca. 75.000 kr. pr. ko
Målet er at høj produktion.
Farm Toni Kukenbergers økologiske produktion
Bedriften har 21 Brown Swiss køer og har på 11 år udviklet sig med gårdmejeri, hvor det meste mælk laves i oste for at få en større del af værdikæden. Den beskæftiger i dag 6 ansatte. Gården er totalt pakket ind i landsbyen.
Køerne går på sommerfold 24 timer og malkes med mobilt 1×4 side-by-side malkestald og der fodres med PMR i marken. Der er to fuldfodervogne og automatisk fodring i vinterstalden.
Der er givet tilladelse til at bygge ny stald på marken til 40 køer. Det er en vanskelig proces, da der ikke må inddrages dyrket land til bygninger uden der findes erstatningsjord – en noget anderledes samfundstilgang til det, end vi kender i DK.
Farm Jamsek
Bedriften har 87 køer i bindestald med fokus på velfærd ved at lave kædebindsler med ekstra frihed.
Der produceres 720 tons mælk. For at få større del af værdikæden, sælges 100 tons mælk lokalt til skolemælk. Det sker via selvbetjente tappemaskiner og flasker på 4 lokationer i storbyen. Prisen er 1 Euro pr. kg. Resterende 600 tons sælges for 0,37 eurocent pr kg til mejeriet. Igen en ejendom der er udfordret på logistik.
Workshop med præsentation af top-issues fra de enkelte lande
Dyrevelfærd
Jörg Riecken, Slesvig, fortalte om sin nye velfærdsstald til 140 køer til 400.000 Euro med trækonstruktion og ekstra plads samt 3 DeLaval AMS for yderligere 450.000 Euro.
I hans optik er afgræsning en nem måde at øge dyrevelfærden.
Ekspansion er for ham at opretholde harmonien i mælkeproduktionen og i stedet for at investere indtjeningen udenfor landbruget og i 15 ha solceller på en ejendom der ligger 15 km fra mælkeproduktionen.
Kommunikation til forbrugere og borgere
Polske Michel Swedrowski sælger 10 % af mælken og kød fra sine 25 køer direkte til lokale forbrugere. Han bor i et område med 400.000 mennesker i en radius af 40 km. Der er åbent tre gange ugentligt.
Han blev spurgt til sin Work Life balance og svaret var, at han bruger rigtig mange timer, men det er sammen med hustruen.
Arbejdskraft
Der blev talt om hvordan vi fastholder arbejdskraft og rekruttere til landbruget.
Gode faciliteter, automatisering og frihed under ansvar, var nogle af de ting som blev nævnt.
Klimaforandringer
Kvægbruget kan bidrage med sit fokus på en høj mælkeproduktion fra nogle velpassede køer med høj livsydelse, der omsætter fodermidler som ellers ikke kan indgå i den humane ernæring
Det politiske fokus på landbruget opleves i alle lande. Landmændene oplever det som et stort pres for billige fødevarer. Landmændene der producerer fødevarer, bebrejdes for at sende rigelige og billige fødevarer til den Europæiske befolkning.
Landmændene oplever at de skal stå på mål for samfundets fokus på klima og forurening. Men de får ingen politisk hjælp i form af krav til at forbrugerne skal købe fødevarer produceret under de politisk korrekte metoder.
Produktion bliver fokus for at overleve økonomisk som landmand, i en tid hvor afgrøderne rammes af klimaudfordringerne.
Mine “take-home” messages
- Work-life-balance og økonomi har største prioritet for landmændene.
- Landmandens velfærd bør være en del af diskussionen.
- Det faktum, at vi er i en tid med faldende mælkepris og hvor den politiske opbakning til landbruget og fødevareproduktionen er under pres, er en meget stor stressfaktor for landmændene.
- Udfordringerne med rekruttering af medarbejdere er store i alle lande og følges af ovenstående.
- De der har satset på direkte salg til forbrugeren, for at få en større del af værdikæden, er også under pres af, at en større andel forbrugere har fokus på pris.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at tage fat i mig.
