Salgbarhed giver ro i maven, hvis uheldet rammer
Har du sikret dig selv, din familie og investorer, hvis uheldet er ude?
Din ejendom skal til en hver tid repræsenter den værdi, som kan gøre dig og din familie fri, hvis uheldet er ude. Din ejendom er din livsforsikring på flere planer. Det er den, der skal give det daglige brød, og den er også er din opsparing og pensionsordning.
Produktionsanlægget bliver refinansieret, udbygget og moderniseret, ofte med det for øje, at afkastet kan blive større eller pga. rationaliseringer. I takt med at bindestaldene bliver udfaset og forbudte fra sommeren 2027, samt de krav der kommer til staldene fra 2034, så er det blevet tid endnu en gang at se på sin strategi for produktionen på sin ejendom.
Jeg hører mange, der har den holdning, at alderen gør, at 2034 er et passende tidspunkt at lukke ned og gå på pension. Stalden er afskrevet til den tid, og gælden er ikke større, end nogenlunde afgrødepriser kan bidrage positivt til pensionen. Den strategi er der ikke noget galt med, så længe tiden går, som man har forudset den.
Fremtiden er en svær størrelse at have med at gøre, og derfor bør den strategi, man lægger for fremtiden af sin ejendom have flere scenarier. For er uheldet ude, hvordan sikrer du så, at planen kan fremrykkes eller at din ejendom kan sælges med en rimelig tidshorisont. Jeg tænker ikke i økonomiske problemer, men at sygdom, uheld, arbejdsskader eller dødsfald kan overgå en, og der kan det blive en hård tid for de tilbageværende, hvis ejendommen er usælgelig, fordi der er kørt nedslidningsstrategi, men gælden er for høj til er droppe produktionen fem eller otte år før tid.
KvægXperten er klar til at lave strategiske overvejelser for produktionen frem til 2034 i samarbejde med økonomikonsulenterne ved Fjordland og AgriNord, så du får den bedste udvikling af din bedrift, også selv om udviklingen hos dig, faktisk er en afvikling. Din gård skal til en hver tid repræsenter den værdi, som kan gøre dig og din familie fri, hvis uheldet er ude.

Kontakt vores ekspert på området


