Sikkert arbejde med kemi i stalden – KvægXperten hjælper jer i gang
Lovpligtig kemisk risikovurdering, kemi og arbejdsopgaver
Det er lovpligtigt for virksomheder at fortage en kemisk risikovurdering, hvor der arbejdes med faremærket kemi og arbejdsopgaver, hvor der er risiko for eksponering for sundhedsfarlige produkter.
SESES innovation har udarbejdet en app, CRiskA, som kan hjælpe dig på en nem måde til at overholde kravet.
CRiskA er en forkortelse af Chemical Risk Assesment – en vurdering af, om de ansattes sikkerhed og sundhed er i risiko pga. den farlige kemi der benyttes. Alle appens data er hentet i midlernes sikkerhedsdatablade og der førers løbende tilsyn med rigtigheden af data. Herudover kan appen fortælle hvilke værnemidler, der skal anvendes.
Vil du vide mere om CRiskA og have hjælp til at udfylde de data der skal udfyldes i appen, så hjælper vi dig gerne i gang.

Tag fat i din kvægrådgiver, hvis du har spørgsmål til ovenstående.


