Skal vi øge andelen af grovfoder i foderplan ved anvendelse af kolbemajs?
Årets grovfoderavl har hidtil vist sig fra den gode side, især sommerproduktionen på slætmarkerne.
Majsen ser fornuftig ud. Majsvarmeenheder pr 1/9 er ca. 1900 MVE for majs sået 1. maj, som i år var typisk et såtidspunkt her i området.
Det er lige over klimanormalen 1961-1990 og ca. 200 MVE under samme tidspunkt sidste år.
Dvs. majsen er senere i udvikling end i 2018 og 2019 og modner senere.
Nogle bedrifter har kolbemajs inde i sædskiftet og har disponeret areal, sort og grovfoder herefter. De betragter kolbemajs som erstatning for en kornafgrøde og i fodringen erstatter den kornet og noget majshelsæd.
Bedrifter der nu kan overveje kolbemajs, har rigelig græsensilage og/eller majsensilage, og vil bruge kolbemajsen i stedet for indkøbt korn og lageropbygning af grovfoder.
Fordelen ved det energirige foder skal holdes op imod chancen for succes.
Succeskriterier for kolbemajs er:
- marken kan nå de 2700 MVE, hvor der kun er 15% udbyttetab i forhold til majshelsæd og kolbemajsen kan opnå de 55% tørstof
- sortsvalg med tidlig, standfast sort og lav fusarium modtagelighed
- standfastheden er vigtig i nordvestjylland
- areal med høj varm jord, som kan høstes 3 uger efter helsædsmajs
- størrelse af lager vælges, så både kolbemajs og silomajs har ca. 20 cm fremgang/dag. Evt. ovenpå græs eller majshelsæd.
- området er fri for tidlig nattefrost, en enkelt nat med to frostgrader er nok til at sætte majsudviklingen i stå.
- ensileringsmiddel hvis kolbemajsen skal anvendes til sommer eller lille fremdrift

Hjælpeværktøj til at beslutte det rette ensileringstidspunkt
Det er lokaliteter omkring den vestlige Limfjord, nordlige og østlige del af Himmerland, der får mest varme og mindste risiko for tidlig nattefrost. Tjek udvikling af majsvarmeenheder i din majs på cropmanager.
Er høj stubhøjde over 30 cm et alternativ?
Ved rettidig høst af majs ved 32% tørstof er der stadig 1000 FEN/ha og god fordøjelighed i nederste del af stænglen.
Ved sen høst og højt siddende kolber øges fordøjeligheden med 0,07 kg ts/FEN ved 60 cm stub.
Men sen høstet majs med ca. 40% tørstof har nemmere ved at tage varme i stakken og ædelysten er mindre.
Høj stub kræver senere en overkørsel med discharve.
Kontakt din kvægrådgiver for at drøfte dine muligheder


