Supergodt økologisk græsensilage som erstatning for noget sojakage?
Slæt-strategien kan i nogen grad påvirke produktionen af protein og dermed øge selvforsyningen med protein.
Stor nedgang i leverance af økologisk soja – betyder stigende priser
En del af proteinforsyningen til økologiske malkekøer dækkes af importeret sojakage. Men pga. Corona-situationen er der netop nu en brist i leverancen af øko-sojakager fra Kina 19. De sojakager, som kommer til landet, bliver brugt i kraftfoderblandinger sammen med andre importerede proteinkilder – så mange steder er sojakagen erstattet af en C-blanding. Der forventes først en normal leverance af sojakage fra Kina hen efter nytår. Prisen på indkøbt protein er derfor steget væsentligt, så når nuværende kontrakter udløber vil foderprisen mange steder blive højere. Og har man ikke kontrakt på fx sojakage eller C-blanding, så kan det måske blive problematisk at få det leveret.
Langsigtet alternativ til soja
Hestebønner er en god proteinkilde, som kan erstatte soja, men hvis de ikke er og har været i markplanen, så er det et langsigtet alternativ. Det kræver desuden at der er jord nok, hvis de skal indgå i sædskiftet. Nabosamarbejde kan også være en løsning, der kan tænkes i fremadrettet.
Supergodt græsensilage et reelt alternativ
En anden mulighed i marken, som stadigvæk kan nås, er optimering af proteinindholdet i årets kløvergræsensilage. Et tidligt slæt af noget meget letfordøjeligt kløvergræs vil give en ensilage med et højere indhold af protein. Det er ikke sikkert, at det flytter så meget i 1. slæt, hvor kløverandelen ofte vil være lav, da kløveren kræver noget mere varme, end græsset gør. Men når 1. slæt tages tidligt, hvor udbyttet ikke er så højt, så vil der blive en større andel 2. slæt, og der er der en reel chance for, at kløveren er kommet godt med og dermed kan trække proteinindholdet op. Men det kræver, at 2. slæt tages rettidigt med en høj fordøjelighed. Det er i en blanding 45 måske allerede 3 uger efter 1. slæt. I de rajgræsbasserede blandinger med hvidkløver er det måske efter 4 uger.
Det kan ende med 5 eller 6 slæt
Med meget tidlig start på slæt-sæsonen, så kan vi ende ud med, at der skal tages 6 slæt i en blanding 45, men så vil vi også stå med en beholdning af græsensilage, som er super god og som vil bidrage med en stor mængde energi og protein og dermed give et lavere behov for indkøb af dyrt protein. Vi kender ikke dyrkningssæsonen på forhånd, hvor vejrliget har væsentlig betydning. Får vi en meget varm sommer, så kan det blive svært at opnå en høj fordøjelighed i 3. slæt, da høje temperaturer bare giver lavere fordøjelighed i græsset, pga. en øget lignificering. Bliver det tilfældet, så kan man trække slættidspunktet på det og regne det som årets kviefoder. Derved kan antallet at slæt måske holdes på de 4 eller 5.
Det koster at tage slæt
Det er ikke gratis at tage slæt og de øgede ensileringsomkostninger skal ikke blive højere, end den ekstra omkostning der vil blive ved indkøb af protein til en høj pris. Men i det regnestykke skal der også indregnes en ydelsesstigning, da forbedring af fordøjeligheden i ensilagen vil give højere ydelse.
Placer ensilagen rigtigt
I forhold til at mindske behovet for indkøbt foder er det vigtigt, at få ensilagen placeret rigtigt, så det proteinfattige 1. slæt fx kan fodres op sammen med fx 4. eller 5. slæt, som oftest vil have et højt indhold af protein.
