Tjek klovene inden udbinding

Græsset gror og snart skal kvier og køer på græs, men inden stalddøren åbnes, og kvierne bliver læsset af i den fjerneste eng, så er det nu, du skal kigge efter, om de har fodtøjet i orden, så de kan komme rundt på marken og samle deres dagsration af frisk græs.

Kvier med lange tæer vil blive ømbenet, foderoptagelsen falder i nogle uger, og fedtdepoter, der er kommet på af det dyre vinterfoder, bliver brændt af, fordi kvierne ikke får ædt nok. Det bliver så dobbelt træls, når kvierne både taber sig og græsmarken løber fra dig, fordi kvierne ikke har fødder, som kan klare den ekstra motion.

Kvier med lange klove eller manglende slid på klovene, så de runder i bunden, bør beskæres inden de sendes i marken. Giv dem gerne en uges tid på stald efter beskæring, så hornlaget bliver hærdet. Markjord kan give et godt slid, når jorden er tør, men en blød humusfyldt eng giver ikke ret meget slid, derfor bliver kvier med lange klove ved med at være lange, hvilket giver problemer ved indbinding, og meget vanskelige at rette senere hen.

Gå ikke på kompromis med kviernes og køernes klove inden udbinding.

klovbeskæring beskæring af klov på ko

Kontakt vores ekspert på området

Kvægrådgiver Rene Nygaard KvægXperten

René Nygaard, kvægrådgiver

tlf.: 9615 3047

rny@kvxp.dk