Når der skal udregnes kvote for udbringningen af kvælstof og fosfor, udregnes kvoten ud fra standardnormerne for kvælstof og fosfor. Men der kan regnes på de faktiske forhold, på netop din bedrift ved hjælp af en Type 1 eller Type 2 korrektion. Herved kan vi bekræfte eller afkræfte, om man har brugt sin kvote for kvælstof og fosfor, eller at du stadig har noget plads tilbage i dit gødningsregnskab.
Men hvad er forskellen?
Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau. Du skal korrigere kvælstofmængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne.
Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller sammensætning afviger fra standardforudsætningerne. F.eks. ved lav tildeling af råprotein
Ikke alle besætninger har fordel af en Type 2 korrektion.
Besætninger med høj mælkeydelse kan som oftest ikke benytte denne korrektion, men for de besætninger der ligger med en lidt laver mælkeydelse, kan have stor fordel af denne beregning. Derudover besætninger som har et lavt forbrug af rapsprodukter i foderrationen til køerne og derved har lavere udskillelse af fosfor vil i nogle tilfælde også have en fordel ved denne korrektion. Hvis du i din besætninger har opfedning af tyrekalve, så kan man som oftest også have fordele af en Type 2 korrektion.
Når du skal i gang med at undersøge om dette er aktuelt for din gødningsplan, skal der anvendes besætnings tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og foderets indhold af N og P. Dette kan din kvægkonsulent være behjælpelig med. Herefter vil din planterådgiver tage over og færdig gøre beregningerne og lave eventuelle ændringer i dit harmoniareal i besætningen.


