Udnyt proteinet i de sidste slæt
Husk at 4. 5. og evt. 6. slæt er proteinrige. Hvis de placeres rigtigt, så de kan bruges jævnt i en afstemt ration sammen med de tidlige slæt, kan der spares på dyrt indkøbt foder. Altså er de sene slæt ikke bare noget, som kvierne skal leve af.
Konventionelle kan lære af økologerne
En god og billig proteinforsyning er meget i fokus for økologiske mælkeproducenter. Der er fokus på at producere noget godt og proteinholdigt græsensilage, som placeres hensigtsmæssigt, så tidlige og sene slæt bruges sammen. Det kan konventionelle mælkeproducenter godt lære noget af. Det bliver ikke mindre relevant i 2021, hvor alle konventionelle, der leverer til Arla, skal fodre med NON GM foder. Der kan købes NON GM soja, men prisen for det er pt ca. 55 kr. højere end for alm. soja. En øget efterspørgsel, når alle i 2021 skal fodre med NON GM, kan måske presse prisen op på det og måske vil det samme ses for rapskage? Dernæst er proteinpriserne generelt højere, end de har været tidligere.
Placér de sene slæt rigtigt
Det er derfor relevant at have fokus på at producere hjemmeavlet protein i form af græsensilage, hvor der er et stort potentiale i de sene slæt, men det kræver at de tages rettidigt med en høj fordøjelighed og gerne med et tørstofindhold på 30-35%. Dernæst skal det placeres hensigtsmæssigt, så det kan bruges sammen med de tidlige slæt, som helt generelt i år har haft lave niveauer i protein.
Lavere tørstofprocent er acceptabel
I perioden fra maj til september kan det være en udfordring at få samlet græsset op inden det bliver for tørt. Mens det i perioden derefter, hvor dagene er kortere og temperaturen lavere kan være en udfordring at få det tørt nok. Der er måske ikke de 2-3 dage med godt tørvejr, som man gerne vil have. Så må man benytte sig af, at få det skårlagt i et bredt skår, selv om der ikke er et stort lag på marken og få det revet sammen, når det nærmer sig de 30% tørstof.
En tørstofprocent på knap 30% kan også accepteres – specielt hvis det skal ovenpå noget 1. eller 2. slæt, der er blevet lige tørt nok. Det er altid vigtigt, at der mindst er ½ meter grønmasse i det, der skal ensileres, og man skal som altid være omhyggelig i forhold til indlægning i tynde lag og en ordentlig sammenkørsel og tildækning. Et sent slæt kan således sagtens blive et godt og appetitligt foder, selv om det er til den våde side.
